Wallflowers sidder fast

Kommentarer slået fra

Man kan vanskeligt bebrejde sønner af berømte sangere, at de lyder som deres fædre. Tværtimod fortjener afkommet dobbelt respekt for overhovedet at turde begå sig i en branche, som faderen måske har været med til at definere. Når det er sagt, skal også med, at talentet ikke nødvendigvis behøver følge med stemmepragten. Lennon-sønnerne er et klassisk eksempel.

Jakob Dylan har derimod aldrig lydt som sin far. Det gør han heller ikke på Glad All Over, det kun sjette album fra The Wallflowers siden debuten i 1992 og deres første i syv år. Han lyder som sig selv med et touch Springsteen og Tom Petty, stolt, småmelankolsk, men aldrig selvmedlidende og altid ærkerockamerikansk.

Pausen fra The Wallflowers fik ham til at træde i karakter på de meget fine soloalbums, Seeing things og Women+country, og det kommer nu bandet til gode. Dylan jr. kan – surprise – noget med ord, men hans tekster er ikke så guirlandelyriske og billedflimrende som faderens tidlige af slagsen, snarere har de en præcision, som ikke skygger for poesien. Og den kan han finde alle steder. På bagsædet af en bil i den betagende teenageerindringsskitse ‘First One In A Car’, hvor pigen skifter tøj, så hun skifter “from a girl into a woman in less than a minute” og hvor dét, der følger, får ham til at føle, at Gud er den første i bilen, og håbe, at Gud er den sidste, der forlader den.

Mere modent terræn betrædes i ‘Love is a country’ om kærligheden som et landskab, man skal være ung for at kunne færdes i uden varige sår. Det er en sang, der kunne have været med på netop Springsteens Tunnel of love.

Nu kunne det lyde, som om Glad all over bare er et soloalbum i forklædning. Det er det ikke. Musikken er skrevet af bandet, som i den grad virker som en enhed med samme stolevæltende drive som J. Geils Band i deres guldalder og med en ganske intrikat klanglig tekstur, båret mindst lige så meget af keyboardspilleren Rami Jaffe som af guitaristen Stuart Mathis. Bandet har på et par numre indforskrevet et gammelt idol, Mick Jones fra The Clash. Det giver mening!

The Wallflowers ændrer ikke verden, men de gør det sværere at være bænkevarmer, og i en tid alt for vrimlende fuld af solister er det forløsende med et orkester, der ikke skammer sig over sammenhold. Ja, i singlen ‘Reboot the Mission’ introducerer Jakob Dylan med ungdommelig stolthed sine kammerater:

“Welcome Jack, the new drummer
He jammed with the mighty Joe Strummer
I see Rami, Greg and Stuart
I got to say, Jay, we’ve had it coming…

Jay hedder meget passende Joyce til efternavn. Han har produceret pladen, som om det netop har fyldt ham med glæde over det hele. Selv om cd’en som de fleste nu om dage er to-tre for ens numre for lang må det alt i alt have været et misundelsesværdigt job.

The Wallflowers: Glad all over. Producer: Jay Joyce. Sony/Columbia.

Du kan et stykke tid endnu smuglytte gratis til pladen her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Officielt pressefoto (med Dylan i midten)

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

Related Articles

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top