Where did Nora go i fuld længde

Sidste sommer udgav Where did Nora go alias Astrid Nora sin debut-ep, som blev anmeldt her på bloggen. Nu følger hun og hendes musikalske sparringspartner, Henrik Marstal, op med et ‘rigtigt’ album.

Where did Nora go rummer ti numre, hvoraf kun to stammer fra ep’en. Alligevel er det ikke sådan at langt flere end dobbelt så mange sange er over dobbelt så godt. Ep’er er nu om dage, som kollega Capac forleden betonede (eksternt link), et godt genopdaget medie til nye kunstnere, der måske lidt uforpligtende vil se om isen kan bære. For en stor del af dem viser det sig så tit, at den musikalske vision ikke helt kan holde til at blive foldet ud, når det kommer til debutalbummet.

Heller ikke Astrid Nora lægger så meget til i forhold til sidste år, men trækker på den anden side heller ikke noget fra. Hun formidler stadig en særegen, smuk, gennemlevet og renlivet musikalsk vision. Sine steder lidt for demonstrativt intellektuelt – citater af bl.a. Wordsworth, Hugo, Sylvia Plath og – selvfølgelig – Henrik Ibsen pryder bookletten som signal om dannelse.

Når sangene ikke ender som hverken filigran eller krukkede stiløvelser skyldes det to ting:

Celloer er ikke hverdagskost i denne ende af det musikalske spektrum, og Nora og Marstal bruger ikke kun instrumentet som staffage. De har øre både for instrumentets dybde og percussive karakter, og når man så tilmed kender forskel på trommer og slagtøj, er vejen banet for en organisk, atmosfærefyldt musik. At noget af det så til tider lyder som en sampling fra ‘Midt om natten’ er kun sjovt og opblødende – hvis det er med vilje…

Nora synger, som hvis Kate & Anna McGarrigle havde stået i lære hos Nico, og hun er ikke uden slægtskab med en sanger som Ida Gard. Ikke for ingenting har Dansk Skuespiller Forbund været med til at støtte denne udgivelse.

Sangene kan dog forekomme lidt for ensartet arrangerede, og dermed bliver albummet lige et par numre for langt, men den hymniske, Marstal-komposition ‘Sing, Ye Birds’ er med til at få det truende tungsind til at lette.

Der er tekster aftrykt i den lækre booklet. Heller ikke på tryk virker de altid lige gennemtrængelige, men Nora synger, så man bliver bekræftet i, at det kan være bedre at opleve end at forstå. Det handler om at have mod til at åbne vinduet, åbne for livet. Om at følge sit eget taktslag.

Where did Nora go er en plade, som pirrende nok gemmer på sine egne æteriske hemmeligheder. Men som nogen gange gemmer dem lidt for godt.

Where did Nora go: Where did Nora go. Producere: Henrik Marstal & Kasper Rasmussen med Astrid Nora. Soul Food/Target.

Omslag: Vilhelm Hammershøi’s ‘Åbne døre’ udsat for, nogle vil mene forulempet af, moderne farvelægning.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK