40 år med Carly Simon’s You’re So Vain

I denne uge for 40 år siden tilbragte Carly Simon den anden af i alt tre uger på toppen af Billboard’s Hot 100. Sangen, hendes egen ‘You’re So Vain’, er en rockens kendteste nøgleromaner eller måske skulle man hellere sige nøglenoveller. Sangen varer trods alt kun 4 minutter og 23 sekunder.

Gennem årene har rygterne floreret om, hvem det var der “walked into the party like you were walking on to a yacht…” og ikke kunne se andet end sig selv i spejlet. Fra Mick Jagger (som lyder, som om han har det ret sjovt som korsanger på sangen) over daværende husbond, James Taylor, til Warren Beatty (som fik plejet sin forfængelighed ved i en række år at lyde som den mest sandsynlige kandidat) og på det seneste pladeselskabsmogulen Dave Geffen.

Når man modvilligt ser bort fra dens ubestridelige kvindelige sødme, er sangen et ætsende og i virkeligheden ædende ondt portræt af Manden som indbilskheden selv. Men sangen (YouTube-link) ville ikke have overlevet, hvis ikke den samtidig er som skabt til radioen. Med hooklines, der sidder lige i skabet. Og smukt afstemte økonomiserende guitarsoli ved Jimmy Ryan, kombineret med elegante strygere.

Oprindelig var sangen en ballade, men indforskrivningen af Richard Perry som producer satte tempoet i vejret, og med mærkbar inspiration fra Marvin Gaye’s ‘I Heard It Through The Grapevine’ sørgede Klaus Voormanns spankulerende åbningsbas og Jim Gordons trommer for at stemningen næsten filmisk blev sat. Vi er til det party, i det rum, så man kan høre velkomstdrinks klirre og mærke kindkyssene (og knivene i ryggen). Rigdom eller det, der ligner, er til stede i overmål. Og man nøjes ikke med at tage limoer, man tager Lear jets.

Det var et miljø, der ikke var Carly Simon fremmed. Selv kom hun fra et hjem, hvor der både var (læste) bøger på reolerne og et klaver til storesøsterens operaambitioner. Faderen, som spillede Chopin til noget mere end husbehov, var medstifter af forlagshuset Simon & Schuster, Gyldendal gange 100. Den bagage kunne Carly ikke løbe fra, men hun parkerede den i garderoben, da hun i midt-60′erne hjemsøgte cafeerne i Greenwich Village med sin guitar og sin søster, Lucy. Tre albums blev det til for duoen, før Carly debuterede som sig selv i 1971 med Top 10-hittet, ‘That’s The Way It’s Always Meant To Be’.

Inden da havde hun tiltrukket Albert Grossman, som ville have gjort hende til en kvindelig Dylan. En prøveindspilning af ‘Baby Let Me Follow You Down’ med musikere som Mike Bloomfield, Rick Danko, Robbie Robertson og Al Kooper lod det blive ved forsøget.

Illustration: Ukrediteret pr-foto

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK