McEwan er alt andet end tom
1 CommentTom McEwan er endnu et eksempel på, at indvandring er et kulturelt gode. I dag, hvor han som dansk statsborger runder de 70, tænker de færreste på ham som andet end dansk. Det med de skotske aner er blevet en eksotisk detalje, men McEwan voksede op med fire søskende i en farverig arbejderfamilie i England. Han blev uddannet som lærer i hjemlandet og endte i Silkeborg.
Der blev han ikke. Og heller ikke så meget bag katedret, at det gjorde noget. Han blev nemlig fra 1968 lærer på en af tidens toneangivende lilleskoler, den i Hareskoven, og spillede samtidig trommer og hvad han nu ellers kunne få en rytme ud af i en række bands.
Det er hans trommer, man hører på Agitpopsange som ’Drømmen om et sted’ og ’En løn at leve af’, men så var McEwan heller ikke mere fodformet. Faktisk var han først sanger og trommeslager i Blast Furnace (sammen med agitpop’eren Arne Würgler) og derpå mest driftsikker trommeslager i Culpeper’s Orchard, men da han mødte børnekulturfornyeren Søren Kragh-Jacobsen, blev hans livsbane udstukket.
McEwan blev folkekær med kant. Sammen med Jess Ingerslev sagde han ’fy fy skamme’, så ikke kun børn skrålede med. Inden da havde han sammen med Ingerslev, Lykke Nielsen og Jesper Klein i midt-70’erne fornyet dansk komik i Klyderne ligesom han ti år senere blev et tv-hit som del af Palle, Polle og Ruth alias Ingerslev, ham selv og Ghita Nørby. De var i den grad ’Ude på noget’. Barnet i ham gav ham også landeplagelignende succes med Jacob Groths titelmelodi til filmen ’Otto er et næsehorn’.
Sideløbende har Tom McEwan spillet med i en række film. Ikke stort og bærende, men stemningsskabende og finurlig. Og meget mere end det som Ronnie i ’Århus by night’. Rollen blev belønnet med en Robert i 1990.
De senere år er der blevet tid til at spille jazz og bidrage til The Tolkien Ensembles nytolkninger af versene fra ’Ringenes Herre’, afvekslende med optræden på de små scener. P.t. kan McEwans musikomikalske talenter opleves på Asminderød Kro i forestillingen ’Sangen har vinger’.
Han er godt gift med skuespilleren Terese Damsholt. Sammen har de sønnerne Oliver og Tim. De spiller og komponerer for bl.a. Thomas Buttenschøn, Burhan G. og Brinck. Og viderefører faderens svaghed for til hver en tid at lade sig distrahere af et godt, skævt beat.
Foto: GladsaxeBladet
About the author
1 Comment
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
[...] vi kunne læse omme hos Torben, så fyldte Tom McEwan 70 år i forgårs. Og jeg føler trang til et lillebitte supplement til [...]