Amy pakkes ud til jul – igen
1 CommentDet kan egentlig ikke undre, at Amy Winehouse-industrien allerede er godt oppe i omdrejninger, selv om det kun er lidt over et år siden hun tragisk, men også bedrøveligt forudsigeligt, døde. Den posthumt udsendte cd, Lioness – hidden treasures, viste sig at give god musikalsk mening, men vi er en del, der tillader os at betvivle, at eftermælet bliver forvaltet så uegennyttigt, som Amys foretagsomme far, Mitch, konstant betoner. Han er, siger han, i spirituel kontakt med sin datter. Han er også i tæt kontakt med sin bankrådgiver.
Her op til julesalget mindes Amy Winehouse så med en styrke, som i gamle dage først blev kunstnere til del, når de var blevet legender. I dag opnår man legendestatus noget hurtigere, så hele to bokssæt samler op. Det ene er en sampak af hendes tre album (inkl. Lioness), og det er, hvad det er, men skal nok sælge. Vi køber nu om dage gerne visse plader to, tre eller flere gange.
Derimod er der grund til at forvente sig noget af Amy Winehouse at The BBC, et sæt bestående af to cd’er og to dvd’er, bl.a. med dokumentarfilm, radioliveprogrammer og tv-optagelser fra og med Jools Holland og hans navnkundige show. Gæst er bl.a. Paul Weller og sange af Marvin Gaye er med på menuen. (YouTube-link)
Live-sættet er ude den 9. oktober. BBC-boksen kommer den 19. november.
Juletræerne kan sikkert vente sig.
Og alle indtjente royalties, men altså ikke alle salgsindtægter, fra live-sættet går til The Amy Winehouse Foundation, som bistår stofafhængige, psykisk svage unge. Man kunne have ønsket sig, at den fond fandtes, da Amy Winehouse havde brug for den.
Se mere om (ny)udgivelserne her.
About the author
1 Comment
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
Jeg synes på ingen måde at hendes tragiske og alt for tidlige død var forudsigelig. Må hun hvile i fred.