MIDT I EN BEATTID

Torben Bille spiller luftguitar på sindets gribebræt

Anbefales: Fatoumata Diawara

Verden bliver både mindre og mindre og større og større. Stemmer trænger sig på fra alle steder. En af dem, der gør mest indtryk på denne blogger p.t. er Fatourama Diawara. Hun er en 29-årig ivoriansk sanger og sangskriver, som med Mali mellemstation nu bor i Frankrig. I denne måned albumdebuterer hun på Fatou med en række magiske sange af den slags, der heldigvis er mere erotiske end eksotiske.

Jeg har ladet mig fortælle, at hun har musikalske rødder i den lokale Wassoulou-tradition. Hun lader sig nu sagtens høre uden tolk eller fodnoter:

I det nyeste nummer af Mojo fortæller Fatoumata Diawara, hvordan hun egentlig var skuespiller, men hørte sangen som sin skæbne her i livet. “Min stemme fangede mig i en fælde,” siger hun.

Af og til kan det føles vederkvægende at være fanget. Og opleve et Afrika, fuldt af ressourcer, talent og håb.

Se mere om Fatoumata Diawara her.

Pr-foto: Serena Aurora

Tagget med:

Comments are closed.