Anbefales: K.T. Oslin

Kommentarer slået fra

Kay Toinette Oslin satte sin cowboyhat, som hun ville, da hun brød igennem i countrymusikken sidst i 80’erne. Hun tog den nemlig slet ikke på, men sang livsnært om og som en kvinde, der nægtede at være færdig med 40. En typisk sangtitel er ‘Younger Men (Are Starting To Catch My Eye’. I dag fylder hun 70.

De første album, 80’s ladies og This woman, indfriede de løfter, hun havde givet, da stjerner som Dottie West tidligt havde indsunget de sange, Oslin var begyndt at skrive efter at have smagt på branchen som del af en turneforestilling med ‘Hello Dolly’.

Debutcd’en udløste hitlistetoppende singler og en Grammy, og Oslins støvede, soulfyldte stemme med dens Texas-twang forlenede musikken med en accent, der burde have placeret hende i samme rockkategori som Bonnie Raitt.

Kunstnerisk gennembrud kom i 1990 med cd’en Love in a small town, der forvandlede parcelhuslængsel til poesi, og inspirerede yngre kollegaer som Mary Chapin Carpenter. Især fortællende sange som den om Mary og Willie (YouTube-klip).

Oslin neddroslede aktiviteterne, fordi overgangsalderen tog hårdt på hende. I stedet kom i 1993 hendes greatest hits med den (selv)ironiske titel Songs from an aging sex bomb. I 1995 gennemgik hun en firedobbelt bypass-operation, og 2001-cd’en, Live close by, visit often, satte punktum for en karriere, der ikke blev det udråbstegn, den tegnede til at blive.

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top