Ansagers McCartney
4. december 2012 //
Sangeren, produceren og sangskriveren Helge Engelbrecht har måske ikke flyttet sig langt fra sin barndomsby, Grindsted, men med afsæt i Ansager har han den sidste halve snes år udviklet en musik, der ikke skammer sig over at være lokal, men aldrig bliver det på den indskrænkede, provinsielle måde (som man i øvrigt også sagtens kan møde i storbyen).
Ja, da han i 2004 deltog ved Melodi Grand Prix, lød hans bidrag, ’Solens sang’, nærmest som verdensmusik (YouTube-link). Sangen blev nummer tre, og Engelbrecht er nået længst ud via grandprixet. Ti gange har han været med. Som kunstner og/eller komponist. I 1987 akkompagnerede han med sit daværende band, Fenders, Anne Cathrine Herdorf, da hun sang hans (og Jacob Jonias) ’En lille melodi’ til tops. Og helt ind i Giro 413-sjælen for at blive der.
Kender man kun den autodidakte guitarist og pianist fra tv-konkurrencerne i forgængelighed, kender man ham ikke. Han bør nævnes i samme åndedrag som Niels Hausgaard, Allan Olsen, Lars Lilholt og Johnny Madsen. Med et væld af plader har han åbenbaret sig som en lun, men ikke uskarp historiefortæller med øre for det ikke alt for fladtrådte refræn. Både The Beatles, The Band og Steen Steensen Blicher er inspirationskilder, når han synger om modersmål og fædreland uden at der krummes tæer. Tilsat et skvæt gospel, der ikke bare virker som et stilelement.
I dag fylder troubaduren og iværksætteren rundt, 60 år. Han er, som en del af os, nok blevet rundere med årene, men fysiognomien snyder lidt. Han er ikke uden kant(er).
Siden han og hustruen, Rie, i 1999 etablerede Musik Galleriet i Ansager, og gjorde det til et åbent musikværksted i stil med Levon Helms legendariske rambles i laden, har han flyttet fokus fra de dialektbundne sange til et givende samarbejde med Neighbours (med den gode sanger Tommy Rasmussen), som får unplugged-stilen til at give stød i hjertekulen. ’Rejsedage’ fra 2002 er et godt eksempel.
Helge Engelbrecht blev godt klædt på hjemmefra. Af faderen, som var velrenommeret købmand, lærte han sig ordholdenhed og sund forretningsfornuft. Og fra moderen, der som fortællerske stod på talefod med englene, fik han en kunstnerisk dimension. En af hendes bøger hedder Farvepalettens engletoner. Nok synger sønnen ikke som en engel, men han synger altid som sig selv. Og farverigt.
Så spil da, knejt hedder selvbiografien fra 2007. Knægten er blevet voksen, men spille, det gør han stadig. For Gud og hver mand (og kvinde).
Foto: Ukrediteret pr-foto, hentet fra fødselarens righoldige hjemmeside.
FØLG MIG PÅ FACEBOOK
