Ballonerne holdt luft

I dagens Politiken skriver jeg om fødselaren Nena:

Paradoksalt nok har den ret nærliggende tyske pop og rock altid været et eksotisk fremmedelement her til lands. Nena er en af de få undtagelser, der bekræfter reglen. I dag fylder hun alias Gabriele Susanne Kerner 50, men hører man til de mange, der faldt for hendes gennembrudssingle ”99 Luftballons” i 1984, husker man hende stadig som cowboybukseklædt ’naboens datter’-skønhed med en stemme mellem forførelse og uskyld.

Syd for grænsen var hun slået igennem et par år inden med singlen ’Nur getraümt’ og hun blev lanceret som del af den såkaldte ’Neue Deutsche Welle’, i parløb med Nina Hagen, men det eneste, de to havde til fælles, var Ninas efternavn, som var navnet på Nenas fødeby. Sangen om balloner havde politiske undertoner. Den var inspireret af at Nena og hendes guitarist Carlo Karges havde været til en Stones-koncert i Berlin og der set dem slippe tusinder af balloner løs. Ligesom tankerne og drømmene kunne de svæve henover Muren.

Nenas sødmefyldte, men ikke så nyskabende poprock stod og faldt med hendes udstråling. Den var der til gengæld ikke noget i vejen med, men da 80’erne var forbi, var Nenas stampublikum blevet voksent, og hun selv blevet mor. Hun har i dag fire børn, og har udsendt børneplader, men stilistisk kom karrieren på noget af en slingrekurs. Hun vidste ikke, om hun skulle være hårdt optrukken rocker eller beatles-blød. Og hun tabte terræn på det tyske marked uden i øvrigt at miste sin popularitet, som hun bl.a. holdt ved lige ved at være tv-vært.

Nena markerede årtusindskiftet med sig selv i electronica-lignede regi på albummet ’Chokma’. Anmelderne kunne godt lide det. Publikum var mere tvivlende. Så greb hun og hendes pladeselskab til det ældste trick i bogen: Hun genopfandt sig selv i anledning af tyve-året for opsendelsen af de 99 balloner. Et live-album med hendes største træffere gik rent ind i 2002. Siden fulgte et dobbeltalbum med lutter nye sange, ’Willst du mit mir gehn,’ og foreløbig ser hendes karriere ikke ud til at tabe luft. I hvert fald ikke på det tyske marked, og det hører jo heller ikke til verdens mindste, skal vi danskere måske af og til mindes om.

Sammen med nogle venner stiftede Nena i 2007 Neue Schule Hamburg efter de såkaldte Sudbury-principper, hvor læring ikke er lærerstyret, og hvor elevdemokrati ikke kun er at bestemme kvaliteten af toiletpapiret. Reel medbestemmelse kræver medleven og giver motivation. Det har Nena selv demonstreret i sin karriere.

Ukrediteret pressefoto, hentet her.