Beatles bider ikke i surt æble

1 Comment

Selv 40 år efter opløsningen er The Beatles banebrydende. Nu meddeler Reuters, at succesen med at lægge gruppens plader ud på iTunes er en endnu større økonomisk gevinst for beatlerne end musikere er vant til i forhold til iTunes.

Branchekilder fortæller nyhedsbureauet, at det faktisk er lykkes The Beatles at få en aftale med de ellers normalt meget lidt forhandlingsvillige folk på iTunes. Downloadmonopolisterne betaler nemlig afgiften direkte til Beatles-selskabet Apple Corps og Sony/ATV, som er musikforlag for de mest betydende af bandets sange.

Altså ingen mellemmænd. The Beatles licenserer nemlig deres masterbånd til iTunes Store, og går dermed uden om EMI Music, som ellers normalt ville tage sig betalt for at administrere copyrightindtægterne.

Tidligere har andre bands som bl.a. Cheap Trick og Allman Brothers forsøgt sig med den model, men har ikke kunnet komme igennem med den.

Nu venter branchen spændt på om andre kunstnere har lige så mange muskler som The Beatles, når der skal genforhandles.

Meget kan man sige om både Yoko Ono og Paul McCartney, men usmarte er de i hvert fald ikke.

At der er tale om ret mange penge, kan man forsikre sig om ved at læse Reuters-historien.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

1 Comment

  1. comment-avatar
    capac7. januar 2011 - 00:58

    Torben, det er faktisk en opmuntrende historie. Lad os håbe, at det vil komme andre sangskrivere og kunstnere til gode.

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top