På den led kunne Damon Albarn, sanger og mastermind i Blur, sikkert godt have tænkt sig at være popstjerne i et andet årti end de storskrydende Gallagher-brødre i Oasis. Men når det musikalske regnestykke skal gøres op, er der sorte tal på Blurs bundlinje.

Oasis vil derimod stå i livslang gæld til Beatles i almindelighed og John Lennon i særdeleshed. På samme måde som en anden samtidig konkurrent, Suede, lige så godt kunne have fusioneret med David Bowie. Ikke sådan at forstå, at Blur ikke kunne se det fornuftige i hellere at købe en brugt bil med masser af kilometer i sig end forsøge at genopfinde hjulet, men bandet rækker i sin musik ud over stilsikkerhed og kopi.

Det er Parklife fuldt så godt et eksempel på som Blur-plader som 13 og Modern Life. Det er en plade bristefærdig af holdbare ideer og spøjse indfald, som man aldrig trækker så langt ud, at pointen skæres ud i taktfasthed. Albarn er medkomponist på det meste, men på sæt og vis genopfinder Blur den klassiske beatgruppe og tilsætter samtidig formen noget skævt, uforudsigeligt, foranderligt.

Inspirationskilderne er tydelige, men ikke distraherende. Snarere letter det adgangen til sangene, som lyder nemme, men i virkeligheden rummer ikke så lidt mere bund end det gennemsnitlige hitlistebidrag. Kinks’ vittige, men beske samfunds- og samtidssatirer og Bowies oprindelige, nærmest børnerimsagtige sange møder new wave, svimlende ballader, som afleveres uden skygge af ironi, og den særlige folkloristiske engelske vaudevillestil, komplet med noget, der lyder som lirekasser, men er computere, isprængt aggressive guitarer. Og ikke et øjeblik bliver melodien væk. Samtidig er umiddelbarhed kodeordet, uden at sangene ender med at nødlande som døgnfluer.

Parklife er en plade om et England, der har kendt bedre dage og aldrig har forvundet, at verden gik videre efter at Imperiet gik under. I små skitseagtige streger tegnes med telegramkorte sætninger og vid og bid et billede af en nation, der også åndeligt ernærer sig ved fish ’n’ chips. Og leder efter lykken, om ikke andet så ved sig selv eller kortva- rig nydelse. Pladens hit, ‘Girls And Boys’, sætter det på spidsen:

Love in the 90’s
is paranoid
on sunny beaches
take your chances looking for girls who are boys