Bror Gebis tager hul på en ny bid

I dagens Politiken fejrer jeg Robin Gibb, som fylder 60 på tirsdag:

KAN 200 millioner pladekøbere tage fejl? Svaret er ja, ifølge mange anmeldere, men selv om det ikke er særligt hipt, er det på sin plads her, hvor Robin Gibb fylder 60, at understrege, at han sammen med sine brødre i Bee Gees siden midten af 60’erne har skrevet og ikke mindst sunget sange af den slags, der må være grunden til, at Gud skabte popmusik.

Blasertheden får i hvert fald hårde vilkår, når man hører sange som ’I’ve gotta get a message to you’, ’I started a joke’, ’How deep is your love’, ’If I can’t have you’, ’Night fever’ … fortsæt selv listen af numre, der ikke alene er radiovenlige og konjunkturresistente, men tjener som eksempler på, at det som sangskriver kan betale sig at følge de råd, Robin Gibb gav ved et seminar for et par år siden: Lad spontaneiteten strømme frit, hæng dit ego på en knage på døren ind til pladestudiet og indse, at hvis melodien grundlæggende ikke duer, kan du ikke redde en sang.

Gibb og hans brødre er født i England, men familien emigrerede til Australien, både for at prøve lykken og fordi Robin var ved at udvikle sig til en skidt knægt. Gibb-brødrenes far var selv musiker og havde ambitioner på deres vegne. Down under begyndte de at udvikle de himmelstræbende vokalharmonier, der siden blev verdenskendte og stilskabende,

Efter ti singleplader nåede de førstepladsen på den lokale hitliste med ’Spicks and specks’ i januar 1967. Samme år flyttede de tilbage til England og en global pladekontrakt, skaffet dem af popmogulen Robert Stigwood, som på det tidspunkt var i kortlivet kompagniskab med Beatles-bagmanden Brian Epstein.

I oktober samme år hitlistetoppede Robin Gibb og hans brødre i England og andre lande med ’Massachusetts,” men måneden efter kunne det hele have været slut. Sammen med sin senere hustru, Epsteins sekretær, Molly Hollis, var Robin med et tog, der kørte galt syd for London. 49 passagerer dør, men Gibb og hans kæreste slipper med skrammer og chok.

Bee Gees’ karriere i resten af 60’erne er lige så turbulente som tiden. Sangene er ikke rebelske, men internt er der konstant krig. De glemte det der med at hænge ego’et udenfor.

I 1969 forlod Robin bandet efter det ambitiøse, og nyligt genudsendte, konceptalbum ’Odessa’. Han var knotten over, at Stigwood syntes at satse på broderen Barry som frontfigur. Robin blev fulgt til dørs af et sagsanlæg. Solokarrieren blev kort med hittet ’Saved by the bell’, og da 70’erne begynder giver brødrene hinanden håndslag på, at de er stærkest sammen. Det havde de også brug for.

MARKEDET havde nemlig ændret sig, og Bee Gees var ikke længere gode pop-liv. Bedre blev det ikke af, at Robins tvilling, Maurice, havde udviklet en alkoholisme og et kokainmisbrug, som skulle ende med at slå ham ihjel i 2003. Robin selv var blevet afhængig af amfetamin m.m. Der var med andre ord ikke meget bid i Brødrene Gebis, som de senere blev kaldt af Shu-bi-dua i en sang.

I et forsøg på at genvinde momentum lod de sig producere af Arif Mardin, som havde produceret bl.a. The Rascals og Diana Ross. Disco-bølgen havde sat sig i bevægelse, og Mardin ville gøre Bee Gees mere dansable, lidt mere sorte, især i akkompagnement og arrangement. Uden at nedtone deres særpræg. Tværtimod. I 1975 resulterede det i ’Jive Talking’, som blev nummer et i USA, efterfulgt af ’Nights of Broadway’, hvor Mardin fandt en falset frem i Barry Gibb, som han ikke selv anede, han ejede. Og vejen til verdensberømmelsen var banet, ledsaget af en lyd, som siden fik disse ord med på vejen af Shu-bi-dua: ”store stærke mænd, der lyder som et drengekor fra Betlehem…”

Gibb-brødrene, anført af Robin, der i mangt og meget var Bee Gees’ Paul McCartney – de havde ingen John Lennon – skrev som bestillingsopgave på en uge sangene til den film, der skulle mainstreame disco-kulturen. De bænkevarmeruvenlige sange fra ’Saturday Night Fever’ blev bandets livsforsikring og visitkort over for sangere på udkig efter en karriereændrende sang, og er en stor og stadig inspiration for den blødere del af soulmusikken, som i dag markedsføres under det mærkeligt misvisende navn rhythm ’n’ blues.

EN AF de bedste sange er ’Tragedy,’ og Robin Gibbs eget liv har hverken manglet melodrama eller tragedie. To brødre, Maurice og lillebror Andy, er døde, og i november 2008 fik den tabloidlæsende offentlighed – og er vi ikke alle del af den? – et pikant indblik i hans privatliv, da han og fruens 33-årige husholderske (og hans elskerinde gennem otte år) fødte hans barn. Det havde længe været en talk show-hemmelighed, at Robin og hans nuværende kone, en praktiserende druide-troende, altid har haft et frit forhold, hvor utroskab i bedste Joan Ørting-stil blot ses som en vedligeholdelse af sanseligheden i forholdet, men ligefrem at se frugten af kødeligheden blev for meget for Dwina Gibb. Hun smed den nybagte mor på porten, som nu bor i et nærliggende hus, betalt af Robin Gibb.

Bee Gees har siden Maurices død været sat på stand by. Denne sommer optrådte Robin Gibb med DR Underholdningsorkestret på Ledreborg, hvor onde tunger vil vide, at han fik hjælp fra kulisse-korsangere til at komme helskindet over falsettoppene. Der er offentliggjort planer om et koncert-comeback for Bee Gees, nu som en duo med ham og storebror, Barry. Mon ikke Robin af hensyn til privatlivsfreden anbefaler, at de undlader at synge ’If I can’t have you’?