Buddhist på helt egne ben

DET KRÆVER større faglig indsigt end min at diagnosticere, hvad der foregik i hovederne på de ansvarlige bag H.C. Andersen-året, da de i april 2005 gav Tina Turner en million dollars for at optræde i Parken med to numre, kun ledsaget af en båndoptager. Omvendt er det ikke svært at se Tina Turner i et H.C. Andersen-eventyr, ydmyget, pryglet, glemt og så genopstanden som en svane.

På torsdag fylder hun 70, og kynikere mener, at hendes skæbne som offer for hustruvold og utroskab var lige hvad, hendes hensygnende karriere manglede for at blive kickstartet. Sådan tænkte hun nok ikke, da hun en nat i 1976 flygtede fra et hotel i Dallas efter for sidste gang at være blevet mishandlet af Ike Turner. Med sig havde hun 36 cents, et benzinkort til Mobiloil-kæden og en stolthed så strimlet som de udfordrende rober, hun havde optrådt i som del af duoen Ike & Tina Turner siden 1958 (her på et billede fra først i 70′erne sammen med sine juhu-piger, The Ikettes)

Til at begynde var Ike mest til hendes storbarmede søster, men guitaristen, der i 1951 indspillede ”Rocket 88”, med den 13-årige Jackie Brenston som forsanger, en af de sange, der kvalificerer til titlen som verdens første rocknummer, havde både øre og øje for talent, så inden længe var den forældreforladte Anna Mae Bullock omdøbt til Tina, og både hans elsker, kone, forsanger og efterhånden også mor til fire børn.

PARRETS SINGLE ”A Fool In Love” gjorde i 1960 soulkongen James Brown nervøs for tronen. Året efter gentog de succesen med “I Think It’s Gonna Work Out Fine.” Selv om sangene blev moderat placeret på pophitlisterne, gjorde parret sig mest i de sorte miljøer. Tina Turner opførte ikke ligefrem de syv slørs dans på scenen. Hun var sexet med en vulkanisk styrke, der var alt for kødelig til det brede, hvide publikum. Meget sigende bliver Mick Jagger og Janis Joplin to af hendes største fans. Det samme bliver produceren Phil Spector. Han havde aldrig følt, at Ike var den rette producer for Tina, lidet anende, at Ike heller ikke var den rette mand, så i 1966 betaler Spector Ike for at blive væk, mens Spector producerer hans kone. Resultatet, “River Deep Mountain High”, regnes for selve apoteosen af Spectors klangideal, “the wall of sound”. Pladen når dog kun en 88. plads i USA. Floppet sender Spector til tælling, så han aldrig kommer helt op igen, men singlen hitter i England, og får Tina Turner ud af Ike’s slagskygge.

“River Deep Mountain High” er duoens kreative klimaks. Som komponist har Ike Turner ikke mere i posen. Da parret hitter næste gang er det i 1971 med en effektivt tilskåret version af John Fogertys “Proud Mary”. Et par år senere kom et sidste gisp i form af Tinas ”Nutbush City Limits”, som trak på hendes rødder i Sydstaterne. Samtidig medvirkede hun i filmen ”Tommy” som ”The Acid Queen,” i en præstation, der var bedre end den overstyrede film og som gjorde hende synlig for andre end rockpublikummet.

DEN SYNLIGHED var nu ikke til at få øje på, da hun flygtede fra sin kokainafhængige (volds)mand. Hun hutlede sig igennem resten af 70’erne, og måtte spille på Tupperware-shows, McDonalds-seminarer og hoteller. To ting gjorde en forskel: Hun fandt ro og styrke som buddhist, og Roger Davies, tidligere manager for Olivia Newton-John, tog hånd om hendes karriere.

Davies forstod at netværke. Og fik synthpopduoen Heaven 17 til at give hende et klangligt redesign, der gav to hits og grundlaget for 1984-albummet ”Private Dancer”. Mark Knopfler-titelsangen og balladen ”What’s Love Got To Do With It” parret med hendes godt timede afsløringer af livet med Ike, fik Tina back in business i en alder, hvor mange popstjerner nøjes med at passe aktieporteføljen. Pludselig blev hun en rollemodel, også som sanger – spørg bare Hanne Boel. De efterfølgende, ikke slet så inspirerede, plader fulgte samme formel, og trods sangenes popkvaliteter er hendes 80’er-katalog ret plaget af den tidstypiske trommesyntetiske produktion.

Tiden med Ike fik nyt medieliv, da Tinas version af deres ægteskab i 1996 blev til en spillefilm. Selv undskyldte han ikke noget, men følte sig stigmatiseret som hustruvoldsmand. I et talkshow blev han af værten Whoopi Goldberg konfronteret med, at Tina var sprunget ud af vinduet, efter at han havde slået hende. Så var det heller ikke værre, kom det tørt fra Ike. Der var tale om et kældervindue. Og i øvrigt var de slet ikke gift, hævdede han.

Ike Turner udsendte selvfølgelig sin selvbiografi (i 2001) uden at løfte alt for mange dyner, så han tog halvdelen af sandheden om deres hund-og-kat-liv med sig, da han døde i 2007. 76 år gammel, af en kokainoverdosis. Tina Turner udsendte en pressemeddelelse, hvori hun via en talsmand nøjedes med at konstatere, at hun havde noteret sig, at Ike var død…

DEN SIDSTE halve snes år har Tina Turner brugt på at være den bedste ’Tina Turner’, vi har. Pladerne har lydt som hårdt pumpede gentagelser, hvor energien prøver at kompensere for den manglende melodiske kvalitet, koncerterne har været afskedsturneer i Sinatra-klassen, hædersbevisninger er regnet ned over hende, og siddende på den søjleomkransede terrasse i luksusvillaen i Ville-Franche-sur-mer kan hun, og hendes tyske, noget yngre mand, Erwin Bach, forsikre sig om, at der er en god udsigt fra toppen, men at hun er kravlet derop ved egen kraft.

På et par ben, enhver 50 år yngre supermodel ville myrde for at eje.

Denne artikel stod, lettere forkortet, at læse i Politiken i søndags.