Da Beatles spillede pigtråd

Jeg tilbragte vinterferien i et snedækket Hamburg, hvor vandet i Aussen Alster for første gang i femten år var så tilfrosset, at man kunne gå på søen. Den slet skjulte bagtanke ved besøget var selvfølgelig at se det, der er tilbage af de hellige steder i Beatles-mytologien – Reperbahn, Grosse Freiheit, Indra, Star Club og den slags, mesterlærepladserne for The Fab Four, dengang de stadig var fem. En ting er, at kvarteret i sin larmende, lurvede lumre tarvelighed får Dyrehavsbakken til at fremstå som elegant. Noget andet er, at jeg igen kom til at undre mig over, hvorfor rockens valfartssteder altid omgærdes af så megen tivolisering fra nøgleringe til garanteret krympesikre discount-t-shirts.

Selve Beatlemania-museet på Beatles Platz skilter selv med, at de ikke er godkendt eller støttet af hverken Apple eller The Beatles. Det forstår man godt. Istedet for at koncentrere sig om årene i St. Pauli forsøger museet at omfavne hele historien. Har man været i Liverpool, kender man artikfakterne. Her er der bare lidt bedre plads.

Den 13. april er det 50 år siden Manfred Weissleder og Horst Fascher åbnede Star-Club, deres bud på et Las Vegas-lignende casino og spillested i St. Pauli. I den anledning (gen)fortæller magasinet Uncut i denne måneds udgave historien om, hvordan The Beatles i enhver forstand fik taget mødommene i Hamburg. Nyt er øjenvidneskildringer fra indforskrevne kollegaer. Bl.a. Cliff Bennett fra Rebel Rousers, Johnny Gustafson fra The Big Three og senere Merseybeats samt Tony Sheridan. Det er ret underholdende og oplysende, selv for en, der bilder sig ind at være nogenlunde inde i stoffet.

Det samme kan siges om den sampler-cd, der medfølger månedens Uncut. Her har man samlet seksten originalversioner af de sange, der udgjorde rygraden i koncertrepertoiret for Beatles og deres kollegaer og som blev ABC’en for tusinder af popstjerneaspiranter. Også herhjemme.

Her kan man høre, at Paul McCartney løftede basgangen i ‘I Saw Her Standing There’ fra Chuck Berry’s ‘Talking About You’. Og nyde samme Berry vise Beatles, hvor rockskabet skal stå med hans versioner af ‘Roll over Beethoven’ og ‘Sweet Little Sixteen’. Andre glemte perler, som bl.a. The Beatles brugte til at komme igennem de ofte fem timer lange maratonsæt, er The Olympics’ *Shimmy Like Kate’, Ray Charles’ udødelige ‘Hallelujah I Love Her So’ og Peggy Lees udlægning af ‘Till There Was You’.

Tracklisten ser sådan ud:

1. Chuck Berry – Roll Over Beethoven
2. Chan Romero – Hippy Hippy Shake
3. Chuck Berry – Sweet Little Sixteen
4. Carl Perkins – Lend Me Your Comb
5. Fats Waller – Your Feet’s Too Big
6. Little Richard – Kansas City/Hey Hey Hey Hey
7. Roy Lee Johnson – Mr Moonlight
8. The Teddy Bears – To Know Him Is to Love Him
9. Eddie Fontaine – Nothin’ Shakin’ (But the Leaves On the Trees)
10. Gene Vincent & the Blue Caps – Be-Bop-A-Lula
12. Carl Perkins – Everybody’s Trying to Be My Baby
13. Chuck Berry – I’m Talking About You
14. The Olympics – Shimmy Like Kate
15. Elvis Presley – I’m Gonna Sit Right Down…
16. Peggy Lee – Till There Was You

Du kan downloade dem – lovligt og gratis – her.

Luk øjnene og pludselig kommer det hele til dig – de navlehøje pigetrusser, panserværnsbh’erne, kombinationen af daggammel sved og billig parfume, osen af cigaretter, testosteron og teenageusikkerhed, de cyklamen-farvede ankelsokker og den lunkne grapevand, der udenfor blev spædet op med Rød Aalborg. Yeah, yeah, yeah.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK