Da Bruce sagde ‘Hey! Baby’

Der er plader, hvor detaljerne og historien om dem næsten er vigtigere end selve sangen. I denne uge for 50 år siden gik texaneren Bruce Channel ind på førstepladsen på Billboard’s Hot 100 med sin (og Margaret Cobbs) ‘Hey! Baby’. Der blev den i tre uger, før den blev slået af pinden af Connie Francis.

Førstepladsen gav anledning til en turne i det britiske, hvor ‘Hey! Baby’ nåede en andenplads. Torsdag 21. juni 1962 nåede Channel og hans band The Tower Ballroom i Liverpool-forstaden New Brighton. Koncertarrangøren Brian Epstein havde først og fremmest hyret Channel, fordi han ønskede, at dennes nyerhvervede stjernestøv skulle drysse lidt på hans nye band, The Beatles – netop hjemkommet fra endnu en stroppetur i Hamburg.

Backstage småsnakkede man, som man nu gør, og Channels mundharpespiller, Delbert McClinton, lærte John Lennon den umiskendelige intro til ‘Hey! Baby’.

Bruce Channel var født ud af en ufaglært familie. Forældrene pakkede tomater og faderen blev siden maskinarbejder, men han kunne sin mundharpe, og sønnike lærte sig at spille guitar. Bruce begyndte så småt at komponere og tilskyndet af faderen gik han til audition på Louisiana Hayride, det show, hvor den unge Elvis øvede sig. Bruce Channel optrådte på ‘The Hayride’ i et halvt år. Det der med sangskriveriet blev mere og mere presserende. Gennem Cobb fik han kontakt med Major Bill Smith, en producer i Fort Worth, som ville have ham til at indsynge en svarplade til Ray Charles’ ‘Hit the road, Jack’.

Channel ville hellere synge sine egen sange – han havde singledebuteret i 1959 med ‘Run, Romance, Run’. Channel havde haft ‘Hey! Baby’ liggende et par år. Der manglede ligesom noget ved den. Det ‘noget’ fandt Smith. Han skrottede guitarintroen, satte sin hyrede hånd, Delbert McClinton, til at spille mundharpe, og en lille halv time senere var sangene i kassen.

Dengang udkom singler tit først lokalt for så siden måske/måske ikke at opnå national distribution. Smith tog derfor Channel-sangene med på en dj-salgsmesse for at få dem afsat. Det lykkedes ikke, så han udsendte til en start ‘Hey! Baby’ på sit eget LeCam-label. Da nummeret begyndte at få airplay, ringede giganten Mercury op. De ville købe masteren til singlen. For 500 dollars. Top, sagde Major Smith og gned sig i hænderne. Senere samme aften blev han ringet op af Pat Boones pladeselskab, Dot Records, der tilbød ham 10.000 dollars, men en mand var en mand og en aftale en aftale, så mellem jul og nytår 1961 udkom ‘Hey! Baby/Dream Girl’ i Mercurys regi og endte altså med at leve op til navnet på plademærket – Smash.

Og John Lennon? Jo, han glemte aldrig sin øvetid med Delbert McClinton. Samme efterår udsendte The Beatles ‘Love me, do’. Afsmitningen er mærkbar (YouTube-link). Det var den også på sange som ‘I Should Have Known Better’. Men Beatles var ikke alene om at lade sig inspirere af Bruce Channel-singlen. Four Seasons (‘Sherry’) og Frank Ifield’s ‘I Remember You’ har samme sug.

Den nu 71-årige Bruce Channel skulle aldrig få et hit af samme størrelse som ‘Hey! Baby’. Den solgte til gengæld to millioner eksemplarer.

PS: Bruce er født McMeans og hans kunstnernavn udtales ikke som det danske ord for ‘kanal’, men Shu-neal.