MIDT I EN BEATTID

Hvad man kan få for en tier, spurgte Shubberne? Og hvad man kan få for 75 kr.? Meget mere end pis og papir. Nu om dage er de ikke-kurante cd’er jo faldet så meget i pris, at man kvier sig ved at købe dem, fordi man derved godkender den devaluering af kunsten, som prispolitikken også er udtryk for, men da jeg for 75 kr. fandt en cd med Left Banke, slog jeg til.

Gruppen havde respektable hitlisteplaceringer (især i USA) i 1966-68 og sang som psykedeliske engle på sange som ‘Pretty Ballerina’, ‘Desiree’ og ikke mindst ‘Walk Away, Renee’. Se eller gense den her.

Left Banke kunne minde om både The Association og de mere folkprægede The Cyrkle, men havde flere musikalske ambitioner. Deres udsøgte brug af spinetlignende keyboards gjorde det rimeligt at kalde dem et barock-band, men i virkeligheden gjorde den etikette dem mere skade end gavn. Anført af den vist nok ret diktatoriske komponist Michael Brown var Left Banke faktisk lidt til en side, selv om de færdedes på musikkens hovedvej.

Arrangementerne var intelligente i Brian Wilson-klassen og de sang som sagt himmelstræbende smukt. At de så opførte sig som djævle over for hinanden, viser bare at de var mere til rock end barok.

Helt mærkeligt, men også et tegn på den melodiske substans, var det at så hvidt orkester faktisk oplevede, at et så sort ensemble som Four Tops fik et kæmpehit med netop ‘Walk Away Renee.”