MIDT I EN BEATTID

Der var engang sidst i 70’erne, hvor det var sexet og hipt at være venstreorienteret. Ingen var mere sexede og hippe i kassebukser og batikfarvet t-shirt end Sanne Brüel og hendes tvillingesøster Rebecca, når de som frontfigurer i Jomfru Ane Band både advarede mod plutonium og sang ‘Rock me, baby’, en sang om ikke at lade andre bestemme, hvad der skal ske i dit liv. Det var underholdning med tryk seksten på de sidste to stavelser af ordet.

I går døde Sanne Brüel, 59 år gammel, efter længere tids kamp mod kræft. Og efter et liv, hvor hun selv har bestemt. Og tog de knubs, det medførte. Uden at kny og med en egen ramsaltet, selvironisk humor. En rejekælling med et hippiehjerte af guld.

Det med musikaliteten virkede for hende og søsteren lige så skæbnebestemt som at lære at gå. Forældrene var nemlig Birgit og Max Brüel, begge jazzelegantiers i 50’erne.

Som uprøvet og nysgerrig medvirkede Sanne sammen med Rebecca i 1972 i den danske opsætning af musicalen Jesus Christ Superstar. Det job gav dem kontakter i det danske beatmiljø, og samme år lagde de distinkte korstemmer på sangen ‘På en sommerdag’ med en ny dansk gruppe ved navn Gasolin’. Det gav senere samme tjans hos navne som Gnags, C.V. Jørgensen og Sanne Salomonsen.

Tvillingerne var begge i en håndfuld arbejdsomme år tilknyttet det dengang toneangivende og alternative Jomfru Ane Teater i Aalborg. Her medvirker de som skuespillere og sangere i stykker som En arbejdsgivers begravelse, Stormfulde højder og Rød Ålborg. og begynder at skrive sange sammen – og i samarbejde med tekstforfatteren Claus Flygare. Målt med nutidens alen noget firkantede, men i hvert fald ret slagkraftige og nyskabende i den forstand, at man uhæmmet brugte popskabeloner. Noget, der ellers var adgang forbudt på en meget hellig venstrefront.

Forestillinger som Atomslagstykket, Forår i Danmark og Kraft knuse mig – nej førte til en decideret etablering af Jomfru Ane Band, som albumdebuterede i 1977. Det er den med brødrister-omslaget og ‘Plutonium’. Succesen varede et lille stykke ind i 80’erne, hvor scenen blev overtaget af en anden slags popmusik. Jomfru Ane Bands bedste er samlet på opsamlingen Hej igen, en værdig gravsten over Sanne Brüels virke som rocksanger.

Hun skruede ned for rampelyset, arbejdede en del som korsanger og i bandet Tyfoon med samleversken Vibe Robinson blev det til et enkelt album og derefter forskellige konstellationer i forskellige genrer, bl.a. Jolie Filles med cajun-toner.

Brüel skrev filmmusik, bl.a. til DR-serien Krigsdøtre i 1981. Og til Li Vilstrups børnefilm Negerkys og labre larver fra 1987. Hun medvirkede også i Anne Linnet og Sanne Salomonsen-musicalen Krig og kærlighed.

I perioder virkede hun musiklærer på Ryslinge Højskole, nåede at lægge stemme til figuren Kaja i julekalenderen Jullerup Færgeby og fik en kunstnerisk sen genopblomstring, da hun 1995 satte toner til Tove Ditlevsen-digte på albummet Den hemmelige rude.

Sanne Brüel er mor til sangeren Kaya Brüel. I 2006 bistod hun som korsanger og sparringspartner datteren med Halfdan Rasmussen-pladen Jeg fandt en sang på vejen. Musikken var skrevet af Kayas oldefar, Axel Brüel. En af sangene er ‘Noget om en pige med musik i’. Indledningslinjerne handler ikke om Sanne Brüel, men det kunne de godt have gjort:

»Hendes hjerte var en tromme/hendes mund en klarinet/hendes barm to flotte pauker/hendes bag et paukesæt”.

Foto: Christina Voigt

Denne nekrolog kan i en kortere udgave læses i dagens papirudgave af Politiken.