Dave Gahan – fra biltyv til stilikon
Kommentarer slået fraKan en synthesizer lyde så rørende, at tårerne ikke kan holdes tilbage? Ja, når den er klanglig kulisse for en stemme, der ikke er bange for at det storladne skal blive for meget. Sådan nogle synthesizere består Depeche Mode af og sådan en sanger er Dave Gahan, gruppens forsanger siden starten i 1980.
I dag, over 100 millioner solgte plader senere, fylder Gahan 50 og trioen er i færd med at færdiggøre det trettende studiealbum. Hele vejen har Gahans romantisk mættede baryton været den menneskelige faktor i en intelligent, electro-pop, gruppen med tungen i kinden har kaldt ”music for the masses”.
Gahan er arbejderklasserod fra Londons omegn. Som skilsmissebarn kom han ud i noget snavs. Biltyverier, hærværk og graffitimaling fik ham i kollision med retsvæsenet. Han slap med advarsler, og fandt i Marc Bolan og David Bowie folk, han kunne spejle sine drømme i. Faktisk kom han med i det, der endnu ikke hed Depeche Mode, da Martin Gore og Andy Fletcher hørte ham synge Bowie-sangen ‘Heroes’.
Gennem 80’erne og 90’erne var Depeche Mode med til at definere det, anmeldere forkorter synth pop. Musikken fungerede ikke kun i studiet. Bandets koncerter har aldrig skortet på visuel storhed og en selvbevidsthed, der har været til at bære, fordi de ørehængende sange både er bænkevarmeruvenlige og inderlige.
Gahan investerede sig selv i det liv, som gjaldt det liv eller død. Det kom det næsten også til. Heroinmisbrug udløste selvmordsforsøg. Ved årtusindskiftet havde han genvundet kontrol og var begyndt som sangskriver. Gore gav til at begynde med ikke plads til hans sange i Depeche Mode, så Gahan brugte et par soloplader som ventil for virketrangen – arbejdet som deltidssolist frigjorde ham, har han udtalt. Gahan ville bevise sit værd som komponist over for Gore. Det lykkedes. Og fra 2005 har Gahans navn også figureret som komponist på Depeche Mode-pladeomslag.
»Jeg ser i dag mit liv som en gave. Jeg troede, jeg skulle stå af toget tidligere. Nogen må ønske, at jeg skal være blive ved med at være her,« har han sagt med reference både til stoffer, overskårne håndled og den kræftsvulst, han fik fjernet i 2009.
I ventetiden på næste Depeche Mode-cd kan man senere på måneden høre Gahan gæsteoptræde på et nyt udspil fra gruppen Soulsavers (YouTube-link). Og reddet hans sjæl er netop, hvad musikken har gjort for Gahan, selv om det et faretruende langt øjeblik så ud, som om det forholdt sig stik modsat.
PR-foto
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]