For nogle uger siden var det, som nogen måske husker, Record Store Day, en mindedag for eller en påmindelse om de stadig færre pladehandlere, der som en uddøende, trodsig race stadig tilbyder personlig betjening og har et forhold til det, de sælger. Ja, som af og til i bedste ‘High Fidelity’-stil nægter at sælge noget, fordi musikken er for dårlig. Pladebutikker, som gør FONA til Bilka-stor joke og afslører, at forbogstaverne i TP-kæden står for tilbudspriser.
Selv om jeg er så heldig at have en sådan butik lige om hjørnet, findes der faktisk mindst hele to af dem i Malmö, hvad der i mine ører gør Skånes hovedstad til en sand metropol. På Lilla Torg Folk å rock, som, selv om den for at overleve nu også serverer sandwiches og caffelatte, stadig holder et højt niveau i udvalget, og bag Trianglen den lille, arketypiske Musik och Konst, som oprindelig blev startet af salig Lennart Persson og Peter Thulin, og som netop kunne have stået model til Nick Hornbys roman.
I Musik ock Konst stod jeg forleden som så ofte før og ventede på at blive forledt til at misbruge kortet, da den musik, de kørte over anlægget, blev ved at forstyrre på den gode måde. Hvem fanden var det nu det var? “Er det den nye Harper Simon-plade”, spurgte jeg omsider. Nej, svarede Peter Thulin, men tilføjede begejstret: “Det kunne det have været eller hans far fusioneret med en ung Rod Stewart, og nu skal du bare høre det her nummer…” To numre senere havde jeg købt min første og den første cd med englænderen Jon Allen. ‘Dead mans suit’ hedder den med et smittende titelnummer, der hele tiden er ved at glide over i ‘All along the watchtower’, men ikke gør det.
Jeg har nævnt Rod Stewart anno Gasoline Alley og Paul Simon, kunne også nævne Miller Anderson og The Beatles, for som Allen selv har sagt, så ‘vedkender jeg mig alle disse navne, og skulle jeg nævne et år, mine sange kunne være skrevet i, må det være 1970.’ Han blev selv født i 1977.
Det er, som den skånske pladehandler sagde, ikke musik, der vælter verden, men den får kloden til at dreje smukkere rundt. Jeg gør hans ord til mine. Jon Allen var navnet. Altså på sangeren og sangskriveren. Orglet hedder Hammond.
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening.
Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
@CAPAC: Det anede mig af en eller anden grund at du ville synes:-)
Claus1. maj 2010 - 07:11
WAUH! ja hold kæft det er godt…jeg var også på efter første anslag…!
Claus1. maj 2010 - 12:54
Har lige tjekket den officelle `Dead Mans Suit´ video, lover godt, håber pladen er go’, og at der er mere hammondorgel at hente…jeg kigger i hvertfald efter pladen i næste uge.
[...] har før haft Jon Allen på bloggen. Det var, da han albumdebuterede med Dead Man’s Suit i 2009 med sange, tilbagelænet og melodisk, midtvejs mellem årgangs-Rod Stewart og Mark Knopfler, [...]
Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
Herligt.
@CAPAC: Det anede mig af en eller anden grund at du ville synes:-)
WAUH! ja hold kæft det er godt…jeg var også på efter første anslag…!
Har lige tjekket den officelle `Dead Mans Suit´ video, lover godt, håber pladen er go’, og at der er mere hammondorgel at hente…jeg kigger i hvertfald efter pladen i næste uge.
[...] specialiteter. Og endelig er der en liste over butikker, der er med i kampagnen. Der er danske og skånske mellem [...]
[...] har før haft Jon Allen på bloggen. Det var, da han albumdebuterede med Dead Man’s Suit i 2009 med sange, tilbagelænet og melodisk, midtvejs mellem årgangs-Rod Stewart og Mark Knopfler, [...]