Den anden Bruce

Kommentarer slået fra

Det kom ikke som den store overraskelse for de andre i The Beach Boys, at deres komponist, Brian Wilson, ved årsskiftet 1964-65 tog konsekvensen af sin skrøbelige sindstilstand. Han holdt op med at give koncerter, men det skulle de andre ikke.

I år sluttes en historisk cirkel for gruppen med første cd i 16 år og comeback-turne. Med både Brian Wilson og dennes oprindelige stand-in, Bruce Johnston. I dag, lige i hælene på Wilson, fylder han 70.

Johnston begyndte som vikar for vikaren. Glenn Campbell skulle egentlig have remplaceret Wilson, men erkendte efter få måneder sit eget solistpotentiale. I april 1965 afløstes han af Johnston, hvis uanstrengte falset tegnede Beach Boys-hittet ‘California Girls’ samme sommer.

Den nytilkomne var ikke ukendt med surfmiljøet. Han havde bl.a. udgivet lp’en Surfer’s pajama party, der lød lige sådan, før han blev producer for Columbia. Sammen med Terry Melcher, søn af Doris Day og ven med Wilson-brødrene, havde Johnston i 1964 produceret og sunget med på millionsælgeren, ‘Hey Little Cobra’, som lød præcis som Beach Boys (YouTube-link).

Johnston blev det, man i dag vil kalde en mediator i bandets betændte indeklima. Og bidrog i stigende grad til musikken og fik et tillidsforhold til den sky Brian. Det var Johnston, som på Brians vegne tog til London og spillede et prøvepres af Pet Sounds for Paul McCartney (og John Lennon), så denne blev klar over, at nu var det tid at oppe sig kunstnerisk.

Vikaren blev efterhånden fast medlem af bandet – hans gyldne øjeblik, som komponist og forsanger, er ‘Disney Girls’ fra 1971-pladen Surf’s Up. Den er i øvrigt indsunget af Melchers mor. Året efter forlod Bruce gruppen efter uoverensstemmelser med manageren. Men holdt sig siden i kontakt, både som producer og som gæstemedvirkende.

Der var tilløb til en solokarriere, men det blev ved et enkelt so-so album. Han har dog aldrig manglet penge til solcreme. I 1976 hittede Barry Manilow verden over med ‘I write the songs’, skrevet ikke af ham, men af – Bruce Johnston.

Foto: Brian Peters/Wiki Commons

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top