Den anden Dylan fylder 40
Kommentarer slået fraI Politiken i dag kan man læse denne fødselsdagsomtale:
Som barn oplevede han, at folk rodede i familiens affald og som trofæer hjemførte hans lortebleer. Sangeren og sangskriveren Jakob Dylan har aldrig været så optaget af sin berømte far som andre. Tværtimod har han været så diskret omkring sit fædrene ophav, at det, naturligvis, har affødt rygter om, at junior har det svært med senior. Det har han nu aldrig haft, fortalte han, da hans solodebut, den kritikerroste, næsten-akustiske cd ”Seeing Things,” udkom sidste år. Men Jakob Dylan, der fylder 40 på onsdag, har altid haft så stor respekt for sin fars ønske om at have sit privatliv i fred, at journalister er gået forgæves til ham og hans tre søskende for at få kastet lys over legendens liv, når spotlightet er slukket.
Jakob Luke Dylan er lillebror og skilsmissebarn. Hans mor, Sara Lowndes alias ”The sad-eyed lady of the lowlands” blev skilt fra Bob Dylan i 1977 efter flere års tilløb. Og sammen med sine søskende voksede Jakob op hos moderen. Uden at miste kontakt med sin far. F.eks. overværede han, ifølge Jakob, alle sønnens baseballkampe i high school og har efter sigende gemt hver eneste home run-bold, sønnike har slået.
Dylans hengivenhed over for sine børn kan også høres i sangen ”Forever Young”, som Jakob længe troede var en dåbsgave fra hans far, men vist er skrevet til hans storebror Jesse. Dylanologer strides stadig om det punkt.
Mens Jesse blev video- og reklamemager – han stod bag Obamas virale ”Yes We Can”-kampagne – valgte Jakob at gå musikvejen. Ikke for at udfylde faderens dybe fodspor, men for at anslå sin egen tone. Dog har han hjemmefra lært ikke at holde åbent hus for pressen. Der cirkulerer f.eks. kun få billeder af Jakob, hans kone og deres fire børn. Og slægtskabet med Bob Dylan blev aldrig et skjult marketingbudget for sønnens band, The Wallflowers. Ja, på omslaget til debutalbummet ses kun bandmedlemmernes ben. Pladen floppede i 1992, men gruppen tog revanche i 1996 med ”Bringing Down The Horse,” en plade, der solgte 4 mio. eksemplarer i USA og fik Grammyer, men genlød mere af Tom Petty og Bruce Springsteen end af Bob Dylan.
The Wallflowers kunne ikke toppe den succes, og er i dag på stand by, mens Jakob Dylan forfølger en karriere, uden for fars skygge, fordi han selv vil udleve svaret på spørgsmålet ”how does it feel to be on your own”. For nu at citere en af de Dylan-plader, hans yngste søn glad og gerne spiller over bandbussens anlæg.
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]