Det er Tim Stahl t.h.
Kommentarer slået fraTim Stahl er mindre kendt end de sange, han har været med til at skrive. Ikke selv at stå i udstillingsvinduet passer den tidligere vinduesdekoratør udmærket. Og en omtale i anledning af, at han i dag fylder 60, finder han helt unødvendig.
Til hverdag mødes han på 9-17-basis med John Guldberg i deres studie på Vesterbro i et samarbejde, der efterlever det navn, kalder sig – Laid Back. Tilbagelænede, ja, men også totalt tjekkede i en grad, der i arbejdssituationen kan nærme sig pedanteri, men egentlig bare udspringer af at ønske om altid at søge det optimale.
Før der var tænkt på fildeling, internet, Aqua, Medina og alt det, der har gjort dansk pop til en eksportvare, hittede Laid Back i 80’erne overalt, fra hotelelevatorer i Tunis til sorte klubmiljøer i USA, med hypnotiske grooves og atmosfærefyldte melodier som ‘White Horse’, ‘Bakerman’ (båret på vej af en nu kultagtig MTV-video af en ung Lars von Trier), ‘High Society Girl’ samt ikke mindst ‘Sunshine Reggae.’
Samarbejdet skyldes et tilfælde: De to kendte hinanden fra det kortlivede 70’er-band, Starbox, og var nu studiemusikere. En dag udeblev en tredje fra en aftale, og de to begyndte at kaste ideer mod hinanden og fik dem tilbage i endnu bedre stand.
Sangen ‘Maybe I’m Crazy’ slog an i Tyskland, og året efter, i 1982, kom ‘Sunshine Reggae’. Resten er historie, men ikke af den døgnfluekorte slags.
Da succesen greb globalt om sig, fandt Stahl sammen med Guldberg ud af, at nok var det sjovt at turnere, men endnu sjovere at lade være. Man fortravler sig ikke. Den seneste og ottende cd kom i 2004.
Stahl tager sig af keyboards og er som regel forsanger, og overlader ellers ordet til Guldberg, der på plade desuden er den, der vokalt går i dybden og håndterer guitarerne som den småsyrede leadguitarist, han engang var sidst i 60′erne. I kvartetten The Jaggers.
Fra at være blevet anmelderålet som ”kun” pop, er Stahl og Guldberg nu inspiration for alverdens electro-, techno- og ambientmusikere. Og de ville være mangemillionærer, hvis de havde haft juridiske muskler til at retsforfølge de samplinger, der er foretaget af deres numre.
Selv om Laid Back har støttet Amnesty, får ingen dem til at stille op for en politisk sag. Det måtte Venstre i år sande, da man lod ‘Sunshine Reggae’ være kampagnelydspor. Partiet kom af med sekscifret erstatning.
For tiden er Stahl og hans makker ved at finpudse minialbummet Cosyland, der kommer i næste måned. Og i noget der målt med Laid Back-alen, ligner rent arbejdsvanvid, er sangene allerede skrevet til et triple-album, som udsendes 2013. På eget selskab, Brother Music.
Selvgjort har nemlig altid været velgjort for de to, som følger devisen »keep it simple…« Det er sværere end det lige lyder, når solen skinner ud af højttalerne.
Ukrediteret pr-foto
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]