Dick Taylor – smuk på en grim måde

Er Dick Taylor den mest rå guitarist, Rolling Stones aldrig fik? Spørgsmålet kan få sindene i kog på det let antændelige internet. I hvert fald er det en kendsgerning, at han i 1962 startede som guitarist i Little Boy Blue and The Blue Boys med Brian Jones og Mick Jagger. Da Keith Richards året efter kom med og gruppen blev til Rolling Stones, blev Taylor forvist til bassen. Mod sin vilje.

I dag fylder han 70.

Han ville være herre i eget hus, og da han på art school mødte sangeren Phil May, lod han Stones rulle videre, og dannede The Pretty Things, opkaldt efter en sang af Bo Diddley. Jimmy Reed var en anden inspiration. Og i nordirske Them havde de nære musikalske slægtninge.

Gruppen spillede uforsonligere, tættere bluesrock end Stones, men var ikke nær så fotogene eller medielækre. Pretty Things fik hits med ’Don’t Bring Me Down’, ’Cry To Me’ og ’Honey I Need’ samt ‘L.S.D.’ (YouTube-link) i 1964-65. De var herhjemme, sammen med The Kinks, nok det band, der umiddelbart betød mest for den danske pigtrådsmusik i overgangen til den beatmusik, vi siden kaldte rock. Navne som The Lions brugte inspirationen fra Taylor & co. sundt og nærende. Og The Pretty Things’ skarphed kan høres i de tidlige amerikanske garagerockbands.

May og Taylor trådte siden i karakter som sangskrivere. Med Taylor som styrmand udgav bandet i 1968 S.F. Sorrow, en kritikerrost rockopera. I 1970 kåredes efterfølgeren, Parachute, til årets album, men salgssuccesen udeblev. Siden har tiden vist sig ved nådig over for begge plader. Taylor forlod gruppen, blev producer for bl.a. Hawkwind, men kom tilbage, og siden midt-80’erne har Pretty Things været koncertaktive. Og har ikke mindst nydt godt af at eje genudgivelsesretten til deres egne plader.

Dick Taylor var en af de få britiske 60′er-musikere, der bød punken velkommen. I den genhørte sin egen oprindelige energi, og han kom kortvarigt med i The Mekons.

Nu om dage er det ikke Taylors hårpragt, der vækker opsigt, men hans spil, der stadig bider fra sig. På en smuk, grim måde.

Foto: Jørgen Angel ©

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK