Dio er død

Kommentarer slået fra

Ronnie James Dio, en af heavy metal-genrens store vokalister, døde i går, 67 år gammel, efter et halvt års kamp mod mavekræft.

Der findes få musikgenrer, som er så nemme at gøre grin med som heavy metal. Musikkens bombastiske selvhøjtidelighed, al denne indbildske poseren og flirten med en tegneserieagtig verden, mørkere end denne. På sæt og vis legemliggjorde sangeren Ronnie James Dio al dette, men samtidig kunne han med sin vibrato-ladede stemme synge så mørkets magter blev til at tro på, uden at Dio et sekund glemte, at han var på og at dette også skulle være sjovt. En sværere kombination end som så.

Dio var amerikaner af fødsel, men skulle nå rockberømmelsen via sit arbejde som forsanger i to arketypiske og ærkeengelske bands, Richie Blackmore’s Rainbow og Black Sabbath. Han voksede op med efternavnet Padavona i New Hampshire, spillede oprindeligt trompet og rockabilly i 50’erne, men skiftede til guitar og begyndte at træde i karakter som sanger.

I 1969 spillede han en tidstypisk blanding af rock og folk i et band, der under navnet Elf fra 1972 endte med at indspille tre ikke særligt signifikante album, alle produceret af Deep Purple-bassisten Roger Glover, for hvis gruppe Elf havde varmet op.

På den måde kom Padavona, som nu kaldte sig Dio efter en kendt gangster, i kontakt med guitaristen Richie Blackmore. Han var ved at starte for sig selv. Blackmore hyrede Elf som backing, kaldte den nye konstellation Rainbow og fik en forsanger med i købet (som fik sit eneste pophit som vokalist på Glovers 1974-sang ’Love Is All’). Efter tre plader og konstant personalegennemtræk blev det åbenlyst, at Dio var for tydelig en konkurrent til den egensindige Blackmore.

Samtidig havde Black Sabbath, sortekunstens musikalske meste, fyret Ozzy Osbourne. Han drak for meget, selv for et band, der gik til yderlighederne. Dio behøvede ikke gå til audition. Han var teknisk set en langt bedre sanger, men udstrålede ikke samme nærmest Boris Karloff-lignende gru som forgængeren, og kom desuden ind i bandet på et tidspunkt, hvor det i realiteten havde påbegyndt en lang, sej, men forudsigelig dødskamp. Alkohol og magtkampe er ingen sund konstellation. Dio tabte til guitaristen Tony Iommi.

Med sig tog han trommeslageren Vinnie Appice, bror til Vanilla Fudge-trommeslageren Carmine. Og med det nye band, der bare bar hans kunstnernavn, fik Dio omsider en platform, han selv havde defineret. Undervejs blev der kastet en del djævlehorn, for nu at nævne det håndtegn, Dio om nogen gjorde populært i de kredse. En halv snes album senere – og en kortvarig genforening med Black Sabbath – kunne det dokumenteres, at han aldrig havde været helt så kreativ som han selv troede. Dio var effektiv, traditionalistisk heavy metal, tro mod genrens arketyper, men også uden den uberegnelige vildskab, der er dens tredje krydderi.

I 2008 genforenedes Dio med Iommi og andre Sabbath-medlemmer i Heaven And Hell, som turnerede, viste, at Dio hverken havde tabt hår- eller stemmepragt og udgav en cd. Dio efterlader sig hustruen Wendy, som også var hans manager, samt adoptivsønnen Daniel, som har valgt et mindre stormomsust erhverv end sin far. Han er meteorolog.

Lad os kaste nogle djævlehorn i mindet om hans far…

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top