You are here:  Home  /  Musik  /  Duck Dunn fylder 70

Duck Dunn fylder 70

24. november 2011   //    1 Comment

Få bassister har som Duck Dunn kunnet få et fyldt dansegulv i samme gyngende og sugende bevægelse. I dag runder Donald ‘Duck’ Dunn 70. Og har for længst indskrevet sig i rockhistorien som den, hvis Fender-bas gjorde for Stax/Volt Records hvad James Jamerson gjorde for Tamla Motown – skabte et brand i brandet med duvende, vandrelystne basgange, der alligevel altid havde øre for melodien.

Det var oplagt, at Dunn skulle medvirke i den genrehyldende film Blues Brothers og lige så oplagt, at han skulle spille sig selv. Han har aldrig gjort andet.

Selv så jeg ham, da The Stax Revue gæstede København i 1967, og selv om jeg jo godt vidste det, virkede det alligevel stærkt, at han (og Steve Cropper) stod der, midt i en verden af sort musik, og lignede det, han var – en hvid knægt fra Memphis, Tennessee. Som et ekstra gok i nødden på racisterne.

Han spillede ikke med på originalversionen af ‘Green Onions’, det nummer, som blev gennembruddet for Booker T. & The MG’s. Han kom fra The Mar-Keys og afløste Lewie Steinberg i i bandet i 1965. The MG’s blev husorkester for navne som Otis Redding, Aretha Franklin, Wilson Pickett, Carla Thomas, Eddie Floyd, Sam & Dave og Albert King.

Det er en underdrivelse at kalde Dunn’s basspil på sange som ‘I’ve Been Loving You Too Long’, ‘Respect’ og ‘Hold On, I’m Coming’ for basgange. Det blev lærebogspensum og inspiration for så forskellige folk som Bill Wyman og Jack Bruce og langt senere var Dunns spillesil en ikke ubetydelig del af den rytmiske grundsten for rap og hiphop.

Han forlod Stax-stalden i midt-70′erne og blev en eftertragtet løsarbejder for bl.a. Eric Clapton, Roy Buchanan og Levon Helm. Sideløbende spillede han on and off med Booker T. & The MG’s, bl.a. da de var backing band for Neil Young, både på turne og på 2002-albummet Are you passionate.

Lidenskabelig var Duck Dunn altid. Man kunne måske ikke se det på ham, men altid høre det (link til YouTube).

Hans hjemmeside finder du her.

Ukrediteret foto lånt her.

Den 13. maj 2012 tikkede meddelelsen om hans død ind.

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

1 Comment

  1. comment-avatar
    Claus128. november 2011 - 09:16

    Ja, han er en forrygende bassist, og musiker … jeg har eksempelvis altid været ret vild med Bookert T & The MGs, og ikke mindst Steve Cropper.

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

9. april 2013   //   No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

11. april 2013   //   No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top