Forfører i sexet stereo

Bob Dylan har kaldt ham ”den største nulevende amerikanske poet”, The Beatles forsømte ingen lejlighed til at gøre opmærksom på, at det var ham og ikke dem, der skrev ”You really got a hold on me” og Michael Jackson blev sanger ved at lytte til hans råd og lyse, sublime tenor. 4.000 sange senere fylder sangskriveren, produceren og sangeren Smokey Robinson 70 19.2, og han tog forskud på fejringen ved i efteråret at udsende cd’en ’Time flies when you’re having fun’.

Travlt har han haft, og sjovt – det meste af tiden – siden han sidst i 50’erne i hjembyen Detroit mødte eks-bokseren Berry Gordy jr., som havde lånt 800 dollars og startet et pladeselskab, det første ejet af sorte. I Robinson fik Gordy ikke alene en soul brother, men også en sanger, der med The Miracles og ’Shop around’ i 1960 blev nr. 2 på den amerikanske hitliste, et gennembrud for det unikke koncept bag Tamla-Motown. Og det første eksempel på den symbiose, Robinson og Gordy udviklede. Originalsinglen var langsommere og ikke så arrangeret, nærmest en avanceret demo. Den trak Gordy tilbage, og erstattede med en mere danseegnet version, og bingo!

I The Miracles skrev og sang Robinson de sange, der dengang ’bare’ var en ekstra anledning til at skrue op for radioen. I dag er de tidløse eksempler på, at pop kan være personlig. Soulmusik, der ikke kun går i kødet, men også i hjertet: ’Tears of a clown’, ’Going to a go-go,’ ’The tracks of my tears’, ’I second that emotion’ … listen er længere end pladsen tillader. Og som om det ikke var nok bidrog Robinson også til hitfabrikkens likviditet med ’My guy’ (Mary Wells) og ’My girl’ og ’Get ready’ (Temptations), ”Ain’t that peculiar’ og ’I’ll be doggone’ (Marvin Gaye) og andre, som i modsætning til kollegaerne Holland-Dozier-Holland sjældent lød som genbrug. Det eneste, der gik igen, var en smerte-skælvende inderlighed og romantisk higen, som næsten er for uskyldssmuk til denne verden. Ingen synger ”b-a-b-y” som Smokey.

Han demonstrerede også administrativt talent og blev udnævnt til vicepræsident af den mand, han havde opkaldt sin søn efter, for det pladeselskab, han havde opkaldt sin datter efter. Fra slutningen af 60’erne koncentrerede han sig mere og mere om chefjobbet i Tamla-Motown, og forlod i 1972 The Miracles, bl.a. for at redde sit ægteskab, som kom i krise efter at hans hustru, Miracles-sangeren Claudette, havde haft en række aborter.

Solokarrieren lå lige for, men han nærmede sig den tøvende. I 1975 udsendte han ’A quiet storm’, et album, der var en sfærisk, spirituel ode til kærligheden, hvis mage ikke siden er hørt. Pladetitlen har givet navn en under-genre og et radioformat i det, der kaldes contemporary soul. Siden fulgte i samme stil, men måske mere reproducerende, hits som ’Cruisin’ og ’Being with you’. Den lækre lyd på pladerne løj. Robinson havde pådraget sig erhvervsskaden, kokainafhængighed. Han blev skilt, og kvittede kokainen. Og gjorde i 1987 comeback med ’Just to see her’ og albummet ’One heartbeat’. Singlen, som for en gangs skyld ikke var skrevet af ham selv, gav ham en Grammy. Samme år kom han i rockens Hall of Fame. I 1988 solgte Gordy sit livsværk og Smokey Robinson trådte tilbage som vicepræsident. Han er fortsat med sporadiske plader.

Til gengæld er han trådt frem som en slags sangskrivningens ældre statsmand, hyldet med æresdoktorater og respekt fra de mange sangere, som ikke ville være kommet længere end badeværelset havde det ikke været for hans sange og inspirationen fra hans smidigt forførende stemme.

Pressefoto 2000