Forsangeren i The Coasters død
Kommentarer slået fraHumor har – mærkeligt nok – altid været en mangelvare i rock. Det kalder ikke på latteren, at sangeren Carl Gardner meldes død, 83 år gammel, men det er en god anledning til at minde om, at han som forsanger i The Coasters lagde stemme til nogle af de tidligste, oftest kopierede og morsomste rocksange.
The Coasters’ greatest hits kan læses som begynderrepertoiret for enhver rockgruppe. Bare spørg Rolling Stones (‘Poison Ivy’) og The Beatles (‘Three Cool Cats’) for nu at nævne de største af de hvide navne, der øvede sig på flyvefærdigheden ved at spille de sange, The Coasters udgav fra midten af 50’erne og frem.
‘Poison Ivy,’ ‘Along Came Jones’, ‘Charlie Brown’ – herhjemme landeplage med Blue Boys, ‘Yakety Yak’ med King Curtis’ sax, ‘Young Blood’ og ‘Searchin’’ – det lyder som en af rockens dna-strenge. Små mundrette, vittige hverdagsbilleder, enhver teenager kunne spejle sig selv i. Hvad enten hun var sort eller hvidt. En så bred appeal var sjælden dengang i det apartheid-ramte USA.
Sammen med doo wop-gruppen The Robins havde Carl Gardner allerede i 1954-55 gjort sig bemærket i Los Angeles. Gruppens hit, ‘Smokey Joe’s Cafe’, blev for stor for deres lokale pladeselskab, som solgte dem videre til Atlantic Records. Der genopstod de som The Coasters.
Deres første hit i nyt regi var ‘Down In The Mexico’ i 1956. Og striben af succeser fortsatte til 1961 med ‘Little Egypt’ – som Elvis tog alt for alvorlig i filmen Roustabout. Derefter blev The Coasters reduceret til et cabaret-nummer i retrokredsløbet, ironisk nok skyllet væk af netop den britiske beatbølge, som aldrig havde taget fart uden Carl Gardner og hans tenor. Frank Zappa var stor fan af The Coasters og deres Søren Spætte-humor. Det kunne høres.
The Coasters blev optaget i rockens Hall of Fame i 1987, passende nok samme år som Jerry Leiber og Mike Stoller, sangskriverduoen, der forsynede dem med de fleste af deres hits.
Carl Gardner var det sidste originale medlem af en meget original, men kunstnerisk lidt overset gruppe.
Yakety yak, don’t go back!
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]