Groovin’
1 CommentVARMEPLADE 21:
Nogen kaldte dem Amerikas Beatles, men Young Rascals var sig selv. I min karakterbog er de oppe ved siden af The Byrds og Beach Boys. Deres ‘Sgt. Pepper’ og ‘Pet Sounds’ er 1968-albummet ‘Once Upon A Dream’, et orgie, dels i vellyd og dels i originale ideer, men de viste for alvor deres format i singleformatet. Tre, højst fire minutter tog det Felix Cavaliere, Dino Danelli (Max Weinbergs forbillede), Eddie Brigati (Paul McCartney kunne høre sig selv i ham) og Gene Cornish at skabe magi.
Vi har vaklet mellem ‘Groovin’ og ‘Rainy Day’ i denne sommerserie, men valgte den første. Regnfulde dage er der nok af om end ikke slet så romantiske som dem, Rascals sætter i scene (selv om den vist handler om foråret…) ‘Groovin’ har al den døsighed, dovenskab og velsignet ansvarsløse atmosfære, der tilhører sommeren, og så er den så sexet som indsmøring af sololie på solbrun hud: ‘Life would be ecstasy you and me endlessly…’
Vil man høre den på italiensk (tre af musikere var af italiensk afstemning) er her et link. Eros Ramazotti var ikke først med den stil…
Mod slutningen af karrieren endte der måske med at gå lidt for meget jazz i den, men uinteressante blev de aldrig. Rhino Handmade udgav i 2001 gruppens samlede indspilninger 1965-71. Titlen er ‘All I really need’. Og det passer. 6cd-boksen er vist udgået, men værd at støve op.
Young Rascals: Groovin’. 1967. Tid: 2.34
About the author
1 Comment
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
[...] kun få lyden fra en radio til at fylde hele rummet. ‘Lonely Too Long’, den mageløse ‘Groovin’, ‘A Girl Like You’ stråler stadig af sommer, sol og soul. Og en ballade som ‘How [...]