MIDT I EN BEATTID

Torben Bille spiller luftguitar på sindets gribebræt

Guitars Inc.

Guitaristerne Billy Cross og Aske Jacoby hører til vore mest fingernemme instrumentalister. Nu har de sat kurs mod det, de selv kalder en musikalsk opdagelsesrejse. Det sker i november og december, hvor de turnerer som duo med en musik, der måske henter næring i titlen på Jacobys debutalbum fra 1991: Not only for the royalties.

Cross er verdensberømt herhjemme som ham, der flyttede Delta Blues Band fra klubberne til hallerne og festivalerne uden at kappe deres rødder over. Han har desuden produceret et utal af plader for andre, ikke mindst Anne Dorte Michelsen, Dalton, TV2 og C.V. Jørgensen. Han er Artist in residence på Louisiana, og lader hobby møde arbejde i bandet Everybody’s Talking. Hans seneste soloalbum, “So far so good” dementerer endnu gang hans synspunkt om sig selv som en dårlig sanger.

Jacoby slog igennem som flerstrenget vidunderbarn i News, og har siden vist et langtidsholdbart talent sammen med Sanne Salomonsen, Thomas Helmig, Kasper Winding og C.V. Jørgensen. Blandt mange andre.

Og får de brug for catering undervejs, medbringer de jo selv en glimrende kok ved navn Billy Cross.

Ukrediteret pressefoto fra Fyns Musikkontor, hvor tid og sted for turneen også vil blive offentliggjort.

Tagget med: ,

2 Comments

  1. Interessant at Cross & Jacoby vælger lige præcis DET navn, for tilbage i 1950′erne kunne man med ujævne mellemrumrum høre en gruppe i radioen, som kaldte sig The Guitars Inc. Gennem alle årene har jeg været på udkig efter plader med, eller omtale af gruppen. Først fornylig er det lykkedes på Spotify. Her lå der til gengæld 25 numre med Guitars Inc.

    Desværre er der ingen oplysninger om gruppen, men det må dreje sig om amerikanske indspilninger, sandsynligvis af en enkelt mand a la Jørgen Ingmann, som spiller alle instrumenter. Nyd eksempelvis titelnummeret “The Guitars Inc.”

    http://www.cykelkurt.com/musik/jazz-noter/the-guitars-inc.MP3

    eller gå evt. ind på Spotify og hør resten.

  2. Gruppen, som Cross uden tvivl kendte til, var en studiegruppe bygget op omkring Tommy Tedesco, som også var med i Phil Spectors Wrecking Crew