MIDT I EN BEATTID

Torben Bille spiller luftguitar på sindets gribebræt

Han foretrak pop frem for hop

Musikalsk popularitet kan udmåles bl.a. i hitlisteplaceringer. De mest prestigiøse af slagsen er dem i USA. Derovre er Pink Floyds ’Dark Side Of The Moon’ det album, der har været længst tid på listen. 769 uger blev det til. 769! Lige efter kommer Johnny Mathis, hvis ’Greatest Hits’ lå på listen i 490 uger – i træk, og samme sangers ’Heavenly’ fra 1959 lå der 295 uger, så samme Mathis, der i dag fylder 75, fyldte i amerikanernes bevidsthed dengang Elvis var konge og The Beatles spillede for ludere og lommetyve i Hamburg.

Mathis er noget så sjældent som en sort crooner. Dem var – og er – der ikke mange af, da han slog igennem i 1957 med sange som ’Wonderful, Wonderful’ og ’Chances’. Mathis var ellers et højdespringertalent.

Faktisk skulle han have været med ved de amerikanske udtagelseskonkurrencer op til OL i Melbourne i 1956, men samme år udstak hans debutalbum ’A New Sound In Popular Song’ en anden bane. Det med den nye lyd var relativt, Mathis var oprindeligt inspireret af jazzsangere som Tony Bennett, men lod sig forme af arrangøren Ray Conniff til en sanger, der var med til at definere mainstream med en stilsikker, teknisk overlegen stemme. Mellem Frank Sinatra og Smokey Robinson.

Hans produktivitet (over 130 album) har altid været større end hans originalitet, men hans tolkninger af ’The Shadow Of Your Smile,’ ’Misty’ og ’On A Clear Day You Can See Forever’ modstod bølgen fra Liverpool. Kortvarigt.

60’erne og 70’erne var ikke hans bedste år, og da 80’erne nærmede sig, havde han ikke haft et Top 10-hit siden 1963. Noget måtte gøres, så hans producer satte ham sammen med en lovende vokalist ved navn Deniece Williams. Hun havde sunget kor for Stevie Wonder og ville videre.

Det kom hun, ikke mindst takket være samarbejdet med Mathis. Parret hitlistetoppede i 1978 med ’Too Much, Too Little, Too Late,’ som inspirerede ham til duetter med andre afro-amerikanske sangerinder. Uden samme succes.

Den slags bekymrer Las Vegas-publikummet sig ikke om. Der er det udstråling og tryg genkendelighed, der tæller, og når de lader kniv og gaffel hvile for at lade bifaldet brage, er der ingen, der tænker på bagsiden af medaljen. For Johnny Mathis har den bestået af gentagne afvænninger for både alkohol og pillemisbrug.

Lidt af den smerte gjorde det ikke noget, at man havde kunnet høre lidt mere af i hans sang.

Fødselsdagen fejres i Meyerhoff Symphony Hall i Boston, hvor han indleder sin efterårs- og vinterturne.

Tagget med:

Comments are closed.