Han gad ikke berømmelsen
29. juni 2010 //
Pete Quaife, den første og største bassist i The Kinks, er død, 66 år gammel, som følge af en nyrelidelse, han aldrig hemmeligholdt. Tværtimod har han illustreret en slags lær-at-leve-med-dialyse bog. Han døde hjemme i Herlev. På sin vis en smuk afrunding af en karriere, hvor Danmark altid spillede en væsentlig rolle. Få steder oplevede han og The Kinks så stor en succes som netop her.
Quaife mødte brødrene Ray og Dave Davies i folkeskolen hjemme i London-forstaden Muswell Hill, og Quaifes el-bas udgjorde pulsen i den uslebne perlerække af singler, som 1964-68 gjorde The Kinks til stilskabere, ikke på højde med The Beatles, men i niveau med Rolling Stones. Bandet var dog en konstant slagmark, i bogstaveligste forstand. Davies-brødrene elskede og hadede hinanden lige inderligt, og Quaife måtte ofte fungere som bølgebryder. Stemningen i bandet sled på ham, og da han i 1966 blev tvunget til en pause efter et biluheld, tænkte han sig så grundigt om, at han efter albummet ’The Village Green Preservation Society’ kvittede The Kinks i april 1969.
En forelskelse, både i landet og en pige, Annette Paustian, fik ham til at flytte til Danmark. Her skrev han mild folkrock-inspireret musik. Den, der skriver dette, skrev tekster til nogle af de nye melodier og husker en række aftener i Quaifes lejlighed på Frederiksberg, hvor inspirationen fløj højt, selv om han i sin værdige afmålthed aldrig var den jubelnaive hippie. Han virkede også som producer af Hair-sangeren Paddy Gythfeldts de facto solosingledebut ’Sweet Falling Rain’.
Quaife slog sig siden ned i Canada, hvor han fik udsendt en single uden større held. I stedet arbejdede han som grafisk designer, men var af og til at finde i bandet The Kast Off Kinks, bestående af eksmedlemmer, der delte kærligheden til musikken og frustationen over Ray Davies’ egenrådighed.
I 2005 flyttede Pete Quaife tilbage til Danmark, hvor han altså blev ’till the end of the day’. For nu at citere titlen på en af de sange, hvor han gjorde en forskel.
I Mojo mindes Dave Davies sin gamle holdkammerat.
