Han gemte The Beatles i hvidt

Den britiske popart-kunstner par excellence, Richard Hamilton, meldes død, 89 år. Uanset sine øvrige meritter må Hamilton finde sig i at være bredest kendt som skaberen af omslaget til The Beatles, albummet, der gik over i historien som The White Album. Lp’en udsendtes 22. november 1968.

Hvor forgængeren, Sgt. Pepper, havde været indpakket i et psykedelisk inspireret farveorgie, der allerede virkede en smule forældet, var omslaget til The Beatles som bekendt hvidt og kun hvidt, gruppenavnet var relieftrykt på forsiden, og hver plade havde sit eget serienummer, som om den var et stykke unika og ikke et resultat af massefabrikation – særpræget overlevede ikke transformationen til den digitale tidsalder.

Alt imens John Lennon røg sig dvask og indelukket på hash, havde Paul de kulturelle antenner ude. Han havde haft idéhatten siddende kækt på sned, da han gav den parnasombejlede Hamilton opgaven. Det asketiske omslag stod i underspillet, men derfor dobbelt fræk kontrast til den mangfoldighed, pladens 30 numre udfoldede.

Richard Hamilton fik 200 pund for opgaven. Som han senere sagde om beløbet: “I thought that was a bit mean.”

Et lille ps: Fjorten dage senere udgav The Rolling Stones pladen Beggar’s Banquet. Dens coverdesign blev straks beskyldt for at planke The Beatles. Måske, men virkeligheden var, at det var en sidste-øjebliks nødløsning, fordi pladeselskabet havde fyret det første omslag for at være for obskønt og obskurt.