Han gjorde stjernerne til ikoner
26. marts 2010 //
Det er et tilfælde, men et meget sigende af slagsen, at fotografen Jim Marshall deler efternavn med guitarforstærkeren. Han døde i onsdags, 74 år gammel, efter at have gjort rockens stjerner til ikoner gennem sin optik.
Han var ved ringside, da Jimi Hendrix antændte sin guitar på Monterey, da Janis Japlin trøstede sig med Southern Comfort, da Johnny Cash gav de indsatte nyt håb i Folsom Prison, og da hippierne fødtes og døde i løbet af et år. Før det var han eneste fotograf med bagsceneadgang, da The Beatles i 1966 gav deres sidste koncert. Hvis du var noget, blev du fotograferet af ham, og når han havde fotograferet dig, blev du noget. Intet under, at han var cheffotograf på den festival, der blev sindbillede på ungdomsoprøret, Woodstock.
Marshall voksede op i San Francisco, og fik sit første kamera, et Leica M2, i high school. Han var til jazz, og greb sin chance, da han tilfældigt viste John Coltrane vej og endte med at give jazzgiganten et lift. Som tak fik han lov at skyde ni ruller film med saxofonisten. Det åbnede døre, og legendarisk er billedet af Miles Davis i en boksering, men rocken trak, og trak tænder ud, for Marshall holdt af miljøet. Han tog syre med Grateful Dead, og kunne drikke Keith Richards under bordet.
Selv så han sig som en reporter med kamera. ”Jeg havde aldrig en skjult dagsorden,” har han sagt. Og stillede sig måbende over for de fotografer, der arrangerer sessions med assistenter og stylister, så den, der skal fotograferes, dårligt selv kan komme til. Ikke desto mindre ville en fotograf som Annie Leibovitz aldrig været nået til tops uden at bruge den vej, Marshall banede. Han havde det med at være der, når der var brug for et billede. Og nok så vigtigt: Også når der ikke var.
På samme måde som med vor hjemlige Jan Persson var hemmeligheden bag Marshalls fotokunst, at den netop ikke stræbte efter at være kunst. Han blev bare hængende lidt længere end de fleste efter koncerterne. Som Leibovitz har sagt: ”He was the rock ’n’ roll photographer.”
Jim Marshall efterlader sig ingen familie, men har udgivet bøger og ’skudt’ mere end 500 omslag.
Se et udvalg af hans billeder her.
Kollega CAPAC mindes også Marshall.
Foto: Forsiden af bogen Trust, der viser et udvalg af hans farvebilleder. Ellers var sort og hvid hans favoritfarver.
