Ib ‘Rock’ Jensen’ – første danske rocker fylder 80

Kommentarer slået fra

På vej gennem den lille, men smukt konciperede udstilling om 50’ernes danske ungdomskultur, ’1,2,3 o’clock, 4 o’clock rock’ på Københavns Museum, taler Ib ’Rock’ Jensen pludselig til mig fra en montre med et tv.

Der sidder han, misundelsesværdig fit, nærværende og selvironisk, og fortæller om det efterår i 1956, hvor han som nyuddannet sadelmager fra kuffertfabrikken Unica blev et tilløbsstykke. Og gik over i dansk kulturhistorie som vores første egentlige rocksanger. I morgen fylder han 80.

Ved en amatørkonkurrence var han i Kastrup blevet spottet af den foretagsomme danseskoleejer, Børge Kisbye. Kisbye havde hørt om Elvis og sådan en måtte vi også have, tænkte han. Om ikke andet så for omsætningens skyld.

Så Kisbye arrangerede en række aftener, som skulle introducere en ny rock ’n’ roll-dans. Hans kone syntes nu mest den lignede jitterbug tilsat akrobatik. Ib Glindemanns orkester skulle bl.a. spille til. Blandt sangerne var Preben Uglebjerg og som opvarmning, den 23-årige Ib Jensen.

Arrangementerne blev afholdt i National Scala, der hvor senere stormagasinet Anva og siden Scala stod, men det der med tjenere og spisning, mens rocken spillede, var ikke sagen, så Kisbye flyttede til K.B. Hallen. Der kunne også være flere mennesker. En ikke ubetydelig faktor i den kisbyeske optik.

Under overskriften ’Verdenssensationen Rock ’n’ Roll’ afvikledes den 4. oktober 1956 den koncert, som gav Ib ’Rock’ Jensen femten minutter i rampelyset. I dag ville vi ikke kalde hans scat-improvisationer rock, men i de kropsforskrækkede 50’ere vakte hans uhæmmethed på scenen opsigt. Han har siden nævnt ikke Bill Haley, men Cab Calloway som en inspiration. Og tilføjet, at han ikke anede, hvad han gjorde. Blot at det virkede. Og dét så meget, at han blev hovednavn, da danseaftenerne flyttede til Jylland. Han blev tilbudt en pladeindspilning, men fandt ikke helt, at han var klar, så Uglebjerg fik tjansen i stedet.

Koncerten fik et efterspil, som Kisbye ikke kunne have udtænkte bedre. En fotojournalist fandt, at der var bagefter var for lidt gang i gaden. Han gav nogle lømler lidt fyrværkeri og det antændte gadeoptøjer, som passede fint med forhåndsmeldingerne om rocken som kulturens nye gadedreng. Så var scenen lige som sat til både bølleoptøjer og knippelsuppe i provinsen..

Ib ’Rock’ Jensen endte inden året var omme som et indslag i ABC Teatrets revy. Her blev han af bl.a. ’politibetjenten’ Dirch Passer ført bort, mens han sang ’Politi-Rock’. Sangen udkom samme år. Og er altså ironisk nok en parodi på rock ’n’ roll. Med revyforfatteren Robert Arnolds forglemmelige linjer: “Hvis du føler trang til sjov i gaden/vogt dig/du må ikke more dig i staden/vogt dig/ for så får du en på karbonaden…”

Den unge Jensen var ikke meget for tumulten. Han forsøgte sig med de svenske folkeparker, men gled ud af billedet. Som han sagde, da jeg interviewede ham til Politikens Dansk Rockleksikon: »Jeg må nok indrømme, at jeg ikke havde fornyet mig, eller ikke var dygtig nok. Hvad skulle koncertarrangørerne med sådan en som mig, når de kunne få fire fyre til samme pris med en ny lyd?«

I 1962 blev han ansat i Det Berlingske Hus som trykkeriarbejder og lod sig pensionere 25 år senere. Nu om dage hedder han Asbech til efternavn, og er glad for at blive husket, når der udsendes invitationer til diverse rockreceptioner. Han er også glad for opmærksomheden, men bader sig ikke i den. Snarere undrer han sig en smule over den. Nok er han et koryfæ, men han er alt andet end et fæ.

Foto: Kurt Aage Haugaard, 2012

Lille illustration: Ib ‘Rock’ Jensen, fotograferet af  Jacob Maarbjerg/POLFOTO, pryder forsiden på Jens-Emil Nielsens anbefalelsesværdige bog, Rock ‘n’ roll – musik eller galskab.

Se mere om udstillingen på Københavns Bymuseum her.

Ovenstående kan også læses i en lidt kortere form i dagens printudgave af Politiken.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top