In The Summertime
Kommentarer slået fraVARMEPLADE 8:
I Danmark mente John Mogensen at »Dybbøl Mølle maler helt ad helved til«, mens Birgit Lystager istemte noget mere muntre toner med »Smilende Susie«. Det lå stadig under vor kunstneriske værdighed at deltage i det internationale Melodi Grand Prix – i stedet ’fejrede’ vi sommerens komme ved at tabe fodboldlandskampen mod Polen i Idrætsparken den 19. maj med 0-2. Og hvor sjovt var det?
Men der var håb forude, for der ventede Ray Dorset og Mungo Jerry med »In The Summertime«.
Den lød så let, men aldrig letbenet og så umiddelbar melodisk, at selv rødstrømper tog sig i at synge med:
»In the summertime, when the weather is high
you can reach right up and touch the sky.
When the weather’s fine
you got women, you got women on your mind …«
En klassiker var født, med en uopslidelighed, der sikrede automatisk genopførelse de næste 50 år.
Glade englændere var de i Mungo Jerry, og noget, vi troede var original pub-stemning, satte alle i godt humør.
I en inciterende blanding af jugband og skiffle, trallede de sig glade igennem de uforglemmelige linjer:
»Sing along with us/dee dee dee dee dee
da da da da da/yeah, we’re that happy…«
Stor poesi? Måske ikke. Stor glæde? Ubetvivleligt.
Og så er der oven i købet vaskebræt med i prisen! Min sjæl, hvad vil du mer’ …
»In The Summertime« virkede som både vitaminindsprøjtning og aphrodisiac.
Efter op til 12 timer i tomatsorteringen på Gartnernes Salgsforening i Odense var man ikke i humøret til at undersøge holdbarheden af de fynske pigers stereotypiske anti-score replik. Men efter en del kølig humle og et skud Mungo Jerry for fuld udblæsning, tegnede aftenen på Diskotek Påfuglen en del lysere.
Mungo Jerry: In The Summertime. 1970. 3.32 min.
Af Ebbe Rossander
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]