James – en jack der ikke helt blev king

Kommentarer slået fra

Henne på Hillerødgade Skole var han kendt som Flemming, ham, James Rasmussen, som i dag fylder 75 efter et liv så dramatisk som nogen film.

Han lærte modgang at kende på den hårde måde. Han var kun tolv, da hans mor blev slået ihjel af hans stedfar. Rocken blev hans redning i form af Bill Haley’s ”Rock around the Clock”. Flemming glemte alt om sit svendebrev som klejnsmed, og kaldte sig James, når han var ude og træde op. Det var han oftere og oftere efter at han, akkompagneret af The Jamesmen, i K.B. Hallen i oktober 1957 blev »Den danske Tommy Steele«. Præmien var en single med en dansk version af »Handful of songs«.

Fremtiden var arriveret med snot i håret og medvind på pigeottomanerne. Rocken løjede noget af, da han i 1959 afløste en anden pigeven, Otto Brandenburg, i The Four Jacks. Kvartetten vadede i succes og badede i sprut. I godt, dårligt selskab med Bent Werther og John Mogensen lagde Rasmussen grunden til et misbrug, som senere var ved at slå ham ihjel.

I efteråret 1965 var Four Jacks fortid, og Rasmussen tog til USA med sin guitar og 1000 dollar på lommen. I sin lille, på sin vis store bog, Jeg var en Jack, beskriver Rud Kofoed, hvordan Rasmussen hustlede sig igennem på lige dele gåpåmod og indiskutabel musikalitet. Selv om han ikke gik fra en Jack til en king over there, var han god til at netværke. Og – skulle det vise sig – til at producere.

I 1969 sad han kyndigt bag knapperne, da den forhenværende New Christy Minstrels-medlem, Keith Barbour, fik et Top 40-hit med ‘Echo Park’ (YouTube-link), og to år senere fik Rasmussen selv hul igennem, da Sinatra-selskabet Reprise udgav det gedigne singer-songwriter-rockende album, Rasmussen; en plade, der fortjener en cd-genudgivelse.

Gennembruddet lod dog vente på sig, han var en af mange eks-berømtheder, der ikke kunne hitte vej, og i bogen fortæller Rasmussen, hvordan han spiste selvmedlidenhed til morgenmad og skyllede efter Dry Martini. I 1978 vendte han tilbage til Danmark, brugte Mogensens og Werthers forudsigelige, men kranke skæbner som skræmmebilleder og endte – omsider – af-alkoholiseret.

Siden fik han kone og barn, og har genoplivet Four Jacks-sangene, både på cd og i den seje trio, han stadig har med de tidligere Delta-musikere, Søren Engel og Preben Feddersen. I 2001 samarbejdede han med Kim Heibon om den selvbiografiske cd, Jeg var en Jack, der munder ud i linjerne: »Først fik jeg succes, så fik jeg tæsk/jeg sad i Californien uden rødkål til mit flæsk/Efter tider med optur, så fik jeg the blues/jeg måtte hjem igen til Brønshøj, og mit lille gule hus/Mit figentræ det vokser, og kæresten er sød/her vil jeg rulle smøger, til den dag de si’r jeg er død…«

Det sidste har heldigvis lange udsigter.

PR-foto: Hans Andersen

Denne omtale står også i en kortere version i dagens Politiken

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

Related Articles

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top