John Hiatt fylder 60

Kommentarer slået fra

Det handler om sangeren, ikke om sangen. Sådan lød det i et gammelt Stones-nummer. Men sangeren og sangskriveren John Hiatt, som i dag fylder 60, har aldrig været nogen Mick Jagger, så for ham drejede det sig længe kun om sangen.

Det var dog ikke med hans gode vilje, for ærkeamerikanske Hiatt albumdebuterede så langt tilbage som 1974, men mens han som sanger var en langsom starter, der ikke kunne få hul igennem til hverken kritikerne eller publikum, havde han fra begyndelsen kollegernes bevågenhed med sin præcise, historiefortællende sangskrivningskunst, der var inspireret af Bob Dylan, The Band og Stones tilsat et skvæt vred ung mand a la Elvis Costello. Three Dog Night gav ham det første hit med deres version af ‘Sure As I’m Sitting Here’, og siden er hans sange blevet udlagt et utal af gange.

En af disse fortolkninger, Bonnie Raitts udgave af hans ”Thing Called A Love”, blev ikke alene hendes comeback i 1989, men fik også følgespottet flyttet over på sangskriveren. Sangen stammede fra Hiatts 1987-udspil, Bring the family. Det var hans første album efter at have lagt en tiltagende alkoholisme på hylden, og hans ottende cd på fem forskellige pladeselskaber. Pladen indeholdt også ‘Have A Little Faith In Me’, som gjorde gavn for bl.a. Bon Jovi og Joe Cocker.

Bring the family var et teamwork med Ry Cooder, trommeslageren Jim Keltner og den sangskrivende guitarist og sanger, Nick Lowe. Det fortsatte ind i 90’erne, bl.a. i bandet Little Village, men uden helt at kunne tilfredsstille bundlinjevogterne i pladebranchen. Hiatt skabte sig dog støt og roligt et koncertnavn og kritikerdarlingen har gæstet Danmark mange gange. En tydeligere betoning af country-islættet har i de senere år gjort hans musik godt.

En karriererådgiver ville nok have anbefalet John Hiatt at udgive lidt færre udgivelser end den snes, det er blevet til med Dirty jeans and mudslide hyms fra 2011 som den seneste. På den anden side betoner netop hans karriere, at integritet kan betale sig. I det lange løb.

Ukrediteret pr-foto fra www.johnhiatt.com

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top