Joshua Tree – bedst i 80′erne?
25. marts 2011 //
For hvad den slags nu er værd, så har Rolling Stone bedt sine læsere om at kåre de ti bedste albums fra 80′erne.
Listen ser sådan ud:
1. U2: Joshua Tree
2: Guns ‘n’ roses: Appetite for destruction
3: Michael Jackson: Thriller
4: Bruce Springsteen: Born in The USA
5: Prince: Purple Rain
6: AC/DC: Back in black
7: The Smiths: The King is dead
8: The Clash: London calling
9: The Cure: Disintegration
10: Metallica: Master of puppets
London calling er en formidabel plade, men den er strengt taget ikke fra 80′erne. Den udkom i 1979.
Under alle omstændigheder får den slags lister altid legebarnet frem i mig, så her er en liste over ti plader fra 80′erne, som jeg stadig frivilligt hører uden at blive mindet alt for meget om skulderpuder og mærkeligt hår. De er listet i alfabetisk orden:
Phil Collins: Face value
Cowboy Junkies: Trinity sessions
Marshall Crenshaw: Marshall Crenshaw
Billy Joel: Innocent man
Kim Larsen: Forklædt som voksen
Ulf Lundell: Den vassa eggen
Prince: Purple Rain
Paul Simon: Graceland
Bruce Springsteen: Tunnel of love
TV-2: Nærmest lykkelig
plus alle de andre, der kvalificerer sig på andre dage end denne.
Hvordan ser din liste ud?
Joy Division: Closer
CV Jørgensen: Indian Summer
Neil Young: Freedom
John Cale: Music For A New Society
Elvis Costello: King Of America
Lars Hug: Kysser Himlen Farvel
Bruce Springsteen and the E street Band: Live 1975 – 85
Talking Heads: Remain In Light
The Go-Betweens: Tallulah
Warren Zevon: Sentimental Hygiene
PS: The Smiths album fra 1986 hedder “The Queen Is Dead”
@Peter Due Jensen: Det gør det da osse. Sikkert afsmitning af at jeg lige er kommet hjem fra at have set The King’s speech…
Mine bedste plader i 80erne, som jeg synes, stadig holder er med flg. kunstnere:
Cowboy Junkies
Warren Zevon
Marshall Crenshaw
C.V. Jørgensens “Indian Summer”
Emmylou Harris, diverse plader
Thin White Rope
Beat Farmers
Cindy Lee Berryhill
Dream Syndicate
Green On Red
mfl.med plads til gode melodier og fortidens rødder
Og så lige Dion’s comeback plade omkring 1990
Din liste får mig til at tænke på, at der ikke er en eneste plade fra 80′erne (eller, for den sags skyld, noget andet årti), som jeg stadigvæk lytter til i sin helhed.
Jeg tror at det er en lille, eksklusiv gruppe af musiknørder, som stadigvæk dyrker albummet som kunstart, sætter første skæring på og først stopper lytningen, når sidste skæring fader ud.
@William Jansen: Det er i så fald en meget stor, lille eksklusiv gruppe, men tro mig: Vi har det som regel ret sjovt mens vi gør det:-)
C. V. Jørgensen Vennerne og vejen (1985)
Nanna – Fannys hjerte (1988)
Kliché – Okay Okay Boys (1982)
Bruce Springsteen – Nebraska (1982)
Ulf Lundell – 12 Sånger (1984)
Bob Dylan – Saved (1980)
Paul McCartney - Flowers in the Dirt (1989)
Lou Reed - Legendary Hearts (1983)
Tom Waits – Rain Dogs (1985)
Talking Heads – Remain in Light (1980)
Kommentarer til valget m.m.: http://tinyurl.com/6b9pykk
[...] Torben har taget handsken op fra Rolling Stone, der har formastet sig til at opstille en liste med de ti bedste albums fra firserne – med U2s Joshua Tree på en førsteplads. Og Torben opfordrer os til at komme med et bud på ti plader, vi stadigvæk sætter i cd-afspilleren. Lad os bare lege med. Nedenfor er mit bud på til plader, jeg til stadighed vender tilbage til (med smagsprøver). Plader, der bærer deres tid med lethed. I forbindelse med udvalget – der er ret tilfældigt – slog det mig, at firserne er meget bedre end deres ry, musikalsk set. I øvrigt kunne Torbens liste sagtens have været mine valg, lige som jeg kunne have valgt andre. [...]
Hej Torben
Med hensyn til London Calling så kan Rolling Stone’s læsere godt stemme på denne plade…den udkom ganske rigtigt i 79 men i Europa..den blev forst udgivet i USA i starten af 1980:-)
Mine top 10 firserplader er (i tilfældig rækkefølge):
Raindogs – Tom Waits
Okay Okay Boys – Kliche
Imperial Bedroom – Elvis Costello
Night and Day – Joe Jackson
Joshua Tree – U2
The River – Springsteen
East Side Story – Squeeze
Den Vassa Eggen – Ulf Lundell
Infidels – Bob Dylan
Combat Rock – The Clash
(jeg anser London Calling for at være et 70ér-album)
@Torben Sørensen: Din liste fik mig til genhøre Combat Rock. Den kører, mens jeg skriver dette, og er faktisk forbløffende holdbar. Tak for tippet.
@William Jansen. Det er ikke musiknørder som lytter til en plade i sin helhed, men musikelskere. Omvendt er det min erfaring at dem som blot lytter til et enkeltstående nummer eller som kun ejer compilations-plader, er mennesker som ikke evner at fordybe sig i et helstøbt værk. Det er helt sikkert de samme som står til en koncert, med ryggen til musikken og som taler så vi andre ikke kan få den fulde oplevelse. Altså nogle som blot bruger musikken som diffus baggrundsstøj.
Det er med gode plader som med ditto bøger: man skal havde det hele med for at kunne få den fulde oplevelse. Og i øvrigt kunne jeg ikke finde på at gå på museum og kun se på en procentdel af et billede. Nej jeg vil se hele værket!
@Capap: “Saved” med Dylan er et modig valg. Jeg holder selv meget af pladen, og lytter til den (i sin helhed) flere gange om måneden. Men “Oh mercy” med Dylan (1989) vil også være et fint valg.
@Capac: Undskyld stavefejlen i mit sidste indlæg (Capap)
Har lige genhørt “Den Vassa Eggen” med Lundell…gud ved om Bruce får royalties (ikke at han mangler dem) for nummeret “Chans”…for dælen det er tæt på “Promised land”…for at sige det på jysk….tyveri ved højlys dag:;-)
Det er du ikke den første der mener:-)
Og du har ikke uret men det er stadig to af mine favoritsange.
Enig….begge sange er fantastiske….Nu er jeg en stor Bruce/ulf fan…lytter lige nu til “gå ut och var glad”…lyder sgu også som noget Bruce-noget men i Lundell’s mund er det bare fantastisk
Ulf kunne synge telefonbogen på en blanding af Grønlandsk og kinesisk og jeg vil stadig falde på røven over hvor fedt det lyder…Han er den eneste person der får mig til at ønske jeg var svensk (bortset ra Henning Mankell)!!.som sanger er han ifølge mig medlem af en yderst lille gruppe sangere som rører mig dybt (Elvis Costello, Al Green, Van Morrison, Bruce, Strummer og Tim Buckley)