Joshua Tree – bedst i 80′erne?

15 Comments

For hvad den slags nu er værd, så har Rolling Stone bedt sine læsere om at kåre de ti bedste albums fra 80′erne.

Listen ser sådan ud:

1. U2: Joshua Tree
2: Guns ‘n’ roses: Appetite for destruction
3: Michael Jackson: Thriller
4: Bruce Springsteen: Born in The USA
5: Prince: Purple Rain
6: AC/DC: Back in black
7: The Smiths: The King is dead
8: The Clash: London calling
9: The Cure: Disintegration
10: Metallica: Master of puppets

London calling er en formidabel plade, men den er strengt taget ikke fra 80′erne. Den udkom i 1979.

Under alle omstændigheder får den slags lister altid legebarnet frem i mig, så her er en liste over ti plader fra 80′erne, som jeg stadig frivilligt hører uden at blive mindet alt for meget om skulderpuder og mærkeligt hår. De er listet i alfabetisk orden:

Phil Collins: Face value
Cowboy Junkies: Trinity sessions
Marshall Crenshaw: Marshall Crenshaw
Billy Joel: Innocent man
Kim Larsen: Forklædt som voksen
Ulf Lundell: Den vassa eggen
Prince: Purple Rain
Paul Simon: Graceland
Bruce Springsteen: Tunnel of love
TV-2: Nærmest lykkelig

plus alle de andre, der kvalificerer sig på andre dage end denne.

Hvordan ser din liste ud?

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

15 Comments

  1. comment-avatar
    Peter Due Jensen25. marts 2011 - 23:14

    Joy Division: Closer
    CV Jørgensen: Indian Summer
    Neil Young: Freedom
    John Cale: Music For A New Society
    Elvis Costello: King Of America
    Lars Hug: Kysser Himlen Farvel
    Bruce Springsteen and the E street Band: Live 1975 – 85
    Talking Heads: Remain In Light
    The Go-Betweens: Tallulah
    Warren Zevon: Sentimental Hygiene

    PS: The Smiths album fra 1986 hedder “The Queen Is Dead”

  2. comment-avatar
    Torben26. marts 2011 - 00:05

    @Peter Due Jensen: Det gør det da osse. Sikkert afsmitning af at jeg lige er kommet hjem fra at have set The King’s speech…

  3. comment-avatar
    Carsten Rydzy26. marts 2011 - 00:56

    Mine bedste plader i 80erne, som jeg synes, stadig holder er med flg. kunstnere:

    Cowboy Junkies
    Warren Zevon
    Marshall Crenshaw
    C.V. Jørgensens “Indian Summer”
    Emmylou Harris, diverse plader
    Thin White Rope
    Beat Farmers
    Cindy Lee Berryhill
    Dream Syndicate
    Green On Red
    mfl.med plads til gode melodier og fortidens rødder
    Og så lige Dion’s comeback plade omkring 1990

  4. comment-avatar
    William Jansen26. marts 2011 - 09:17

    Din liste får mig til at tænke på, at der ikke er en eneste plade fra 80′erne (eller, for den sags skyld, noget andet årti), som jeg stadigvæk lytter til i sin helhed.

    Jeg tror at det er en lille, eksklusiv gruppe af musiknørder, som stadigvæk dyrker albummet som kunstart, sætter første skæring på og først stopper lytningen, når sidste skæring fader ud.

  5. comment-avatar
    Torben Bille26. marts 2011 - 11:06

    @William Jansen: Det er i så fald en meget stor, lille eksklusiv gruppe, men tro mig: Vi har det som regel ret sjovt mens vi gør det:-)

  6. comment-avatar

    [...] Torben har taget handsken op fra Rolling Stone, der har formastet sig til at opstille en liste med de ti bedste albums fra firserne – med U2s Joshua Tree på en førsteplads. Og Torben opfordrer os til at komme med et bud på ti plader, vi stadigvæk sætter i cd-afspilleren. Lad os bare lege med. Nedenfor er mit bud på til plader, jeg til stadighed vender tilbage til (med smagsprøver). Plader, der bærer deres tid med lethed. I forbindelse med udvalget – der er ret tilfældigt – slog det mig, at firserne er meget bedre end deres ry, musikalsk set. I øvrigt kunne Torbens liste sagtens have været mine valg, lige som jeg kunne have valgt andre. [...]

  7. comment-avatar
    Torben Sørensen26. august 2011 - 15:50

    Hej Torben

    Med hensyn til London Calling så kan Rolling Stone’s læsere godt stemme på denne plade…den udkom ganske rigtigt i 79 men i Europa..den blev forst udgivet i USA i starten af 1980:-)

    Mine top 10 firserplader er (i tilfældig rækkefølge):

    Raindogs – Tom Waits
    Okay Okay Boys – Kliche
    Imperial Bedroom – Elvis Costello
    Night and Day – Joe Jackson
    Joshua Tree – U2
    The River – Springsteen
    East Side Story – Squeeze
    Den Vassa Eggen – Ulf Lundell
    Infidels – Bob Dylan
    Combat Rock – The Clash

    (jeg anser London Calling for at være et 70ér-album)

  8. comment-avatar
    Torben Bille26. august 2011 - 15:57

    @Torben Sørensen: Din liste fik mig til genhøre Combat Rock. Den kører, mens jeg skriver dette, og er faktisk forbløffende holdbar. Tak for tippet.

  9. comment-avatar
    arne schiøtt26. august 2011 - 20:50

    @William Jansen. Det er ikke musiknørder som lytter til en plade i sin helhed, men musikelskere. Omvendt er det min erfaring at dem som blot lytter til et enkeltstående nummer eller som kun ejer compilations-plader, er mennesker som ikke evner at fordybe sig i et helstøbt værk. Det er helt sikkert de samme som står til en koncert, med ryggen til musikken og som taler så vi andre ikke kan få den fulde oplevelse. Altså nogle som blot bruger musikken som diffus baggrundsstøj.
    Det er med gode plader som med ditto bøger: man skal havde det hele med for at kunne få den fulde oplevelse. Og i øvrigt kunne jeg ikke finde på at gå på museum og kun se på en procentdel af et billede. Nej jeg vil se hele værket!
    @Capap: “Saved” med Dylan er et modig valg. Jeg holder selv meget af pladen, og lytter til den (i sin helhed) flere gange om måneden. Men “Oh mercy” med Dylan (1989) vil også være et fint valg.

  10. comment-avatar
    arne schiøtt26. august 2011 - 21:07

    @Capac: Undskyld stavefejlen i mit sidste indlæg (Capap)

  11. comment-avatar
    Torben Sørensen29. september 2011 - 19:30

    Har lige genhørt “Den Vassa Eggen” med Lundell…gud ved om Bruce får royalties (ikke at han mangler dem) for nummeret “Chans”…for dælen det er tæt på “Promised land”…for at sige det på jysk….tyveri ved højlys dag:;-)

  12. comment-avatar
    torben bille29. september 2011 - 19:52

    Det er du ikke den første der mener:-)
    Og du har ikke uret men det er stadig to af mine favoritsange.

  13. comment-avatar
    Torben Sørensen29. september 2011 - 20:45

    Enig….begge sange er fantastiske….Nu er jeg en stor Bruce/ulf fan…lytter lige nu til “gå ut och var glad”…lyder sgu også som noget Bruce-noget men i Lundell’s mund er det bare fantastisk

  14. comment-avatar
    Torben Sørensen29. september 2011 - 20:57

    Ulf kunne synge telefonbogen på en blanding af Grønlandsk og kinesisk og jeg vil stadig falde på røven over hvor fedt det lyder…Han er den eneste person der får mig til at ønske jeg var svensk (bortset ra Henning Mankell)!!.som sanger er han ifølge mig medlem af en yderst lille gruppe sangere som rører mig dybt (Elvis Costello, Al Green, Van Morrison, Bruce, Strummer og Tim Buckley)

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top