Melanie – naboens hippiedatter

2 Comments

Melanie Safka var det, hun lignede – selve prototypen på en hippiepige. Det behøvede man ikke være pladeselskabsboss for at falde for, men det var, hvad Neil Bogart fra Buddha Records gjorde, da han første gang mødte Melanie i 1969.

Ved en fejl bankede hun som skuespillerstuderende på hans dør i den tro, at det var der, der var audition. Hun endte med at bestå uden at give prøver på sin replikkunst. Og i denne uge for 40 år siden påbegyndte hun den første af tre uger på toppen af Billboards Hot 100 med sin egen ‘Brand New Key’; en simpel, børneremselignende sang, som visse moralsk sensible amerikanske radiostationer mente måtte handle om andet og mere end at køre på rulleskøjter. Det kunne ikke være så enkelt.

Det var det nu for Melanie, der skrev og sang sine sange uden bagtanker. Den livsglade naivitet var i høj kurs i hippieland. The Woodstock Nation var en stormagt dengang, så det var meget passende på Woodstockfestivalen, at Melanie Safka fik sit gennembrud i silende regn.

Oplevelsen der inspirerede hende til sangen ‘Lay Down (Candles In The Rain)’ som sammen med ‘Beautiful People’ og en cover af Stones-nummeret ‘Ruby Tuesday’ var de hits, der gødede jorden for rulleskøjtenummeret.

Melanie blev imidlertid træt af at blive typecastet som en festivalfrekventerende, sexet hippie babe. Og hun trak sig tilbage fra rampelyset og vendte først tilbage i 1975. Comebackalbummet Photograph var en anmeldersucces, men musikken stod ikke så godt til den hærgende disco-kultur.

Siden er den snart 65-årige Melanie blevet mere omfangsrig end sit publikum, men hun udgiver plader med jævne mellemrum. Og lever ellers rimeligt af den håndfuld hits, hun fik ved at ramme med de rette refræner på det rette tidspunkt.

I 80′erne solgte hun sin sang ‘What Have They Done To My Song, Ma’ til morgenmadsfirmaet Quaker Oats. De ændrede teksten til ‘Look what they’ve done to my oatmeal’… Åh ja, den hippiedrøm, den hippiedrøm.

Hendes hjemmeside finder du her.

Illustration: Ukrediteret pr-foto

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

2 Comments

  1. comment-avatar
    capac22. december 2011 - 22:20

    Tja, hippier lever heller ikke kun af kærlighed og kildevand (eller havregryn for den sags skyld). Men jeg holder nu stadigvæk af hendes sange fra dengang drømmene endnu levede…

  2. comment-avatar
    Anders26. december 2011 - 00:01

    Godt skrevet har arvet en lp med Melanie fra min storebror hun er ikke den store sanger men der er noget sært naivt over hendes sange.

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top