Om mig selv

Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

Nørdet perfektionist

Selv om det lyder utroligt i disse X-Faktor-tider er der faktisk musikere, der finder musik vigtigere end berømmelse. En af dem er multiinstrumentalisten og komponisten Walter Becker, som runder de 60 i dag lørdag. Sammen med Donald Fagen dannede han i 70’erne Steely Dan, opkaldt efter en dildo i Burroughs-romaneksperimentet ’Naked Lunch’. Ellers var det nu småt med kødeligheden i Steely Dan, som hurtigt viste sig at være mindst lige så meget koncept som band. Sangene var køligt sofistikerede i grænselandet mellem jazz og rock, men besad samtidig popappeal. Og duoens plader reducerede i deres klanglige perfektionisme Pink Floyd og Brian Wilson til løsslupne lejrbålsmusikanter.

I 1984 holdt duoen en pause efter at Becker var udsat for et trafikuheld og siden – med held – bekæmpede et stofmisbrug. Pausen er blevet afbrudt adskillige gange, senest sidste år, hvor Steely Dan turnerede med totalopførelser af deres mest meriterede albums ’Aja’, ’Gaucho’ og ’Royal Scam’ samt hele aftener, hvor man kun spillede sange, fans havde ønsket sig via nettet. Steely Dan blev i 2001 indlemmet i rockens Hall of Fame.

Uden Fagen, som har haft en vis succes som soulpræget solist, har Becker produceret og arbejdet som studiemusiker samt udgivet et par soloalbums, senest det reggae-inspirerede ’Circus Money’ i 2008. Begge plader er så nørdet musikalske, selvbevidste og tørt humoristiske, at de kun kan være begået af en musiker, der i sin tid på sine første betalte jobs som backing-musiker i Jay And The Americans brugte dæknavnet Gustav Mahler.

Pressefoto fra dette site

Du kan dele med andre:
  • Print
  • Facebook
  • Digg
  • Tumblr
  • email
  • Twitter
  • del.icio.us
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • LinkedIn
  • Technorati
  • Google Bookmarks

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>