Roberta Flack fylder 75
Kommentarer slået fraI 1971 manglede Clint Eastwood en sang til sin debut som instruktør, thrilleren Play Misty for me. Han havde allerede Erroll Garners ’Misty’, som spiller en afgørende rolle i filmen. Så hørte han en sang fra Roberta Flacks debutalbum, købte filmrettighederne og ’The First Time Ever I Saw Your Face’ (YouTube-link) kom til at spille en afgørende rolle for Flacks karriere.
I dag fylder sangeren 75. Og markerer dagen med cd’en Let It Be Roberta, hendes Beatles-tolkninger. Selv skrev hun sig ind i pophistorien med få, udsøgte indspilninger.
’The First Time Ever I Saw Your Face’ blev nummer et i 1972. Året efter sang hun fløjlsblødt ’Killing Me Softly With His Song’ til samme succes. Sangen blev først indsunget af Lori Lieberman, som gav sangskriverne Fox & Gimbel tekstforlægget efter at været til Don McLean-koncert.
Flack sagde i 1974 alle gode gange tre med ’Feel Like Making Love’ og koncentrerede sig så om storsælgende soulduetter med Donny Hathaway. Med hans selvmord i 1979 døde der noget i hende. Hun genvandt aldrig kommercielt momentum, men kunne glæde sig over, at sangeren Sade bar faklen videre i den del af soulmusikken, man kalder enten quiet storm eller quiet fire – det sidste udtryk er også titlen på et album med Flack.
Den aktuelle cd er Flacks første i otte år, men hun har altid været elsket for sine koncerter. Og nej, jeg ved ikke om kylling med softice og pølser er hendes favorite menu.
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]