Rockens Mads Skjern død
19. februar 2013 //
En af dansk musiklivs usynlige giganter opgav i lørdags kampen mod kræften. Flemming Schmidt blev 63.
Som direktør for Live Nation var han storleverandør af stjerner til Parken, Jyske Bank Boxen og ikke mindst Roskilde Festival. Men selv om han var dus med både Bruce Springsteen, Robbie Williams, Sting og Madonna, og absolut selv kunne fylde billedet helt ud, når situationen krævede dét, foretrak han at færdes i kulisserne, trække i trådene og på den sans for logistik, han havde lært i militæret samt – naturligvis – indkassere de ikke uanselige beløb (og erfaringer) undervejs. Han havde et netværk, der ikke kan måles i ’likes’ på Facebook, men som skyldtes en uefterlignelig blanding af troværdighed og usentimentalitet.
For selv om Flemming Larsen Schmidt var draget af musikken, var den for ham også et forretningskoncept, som han udviklede med en snusfornuft, han havde arvet fra sin far, der var landmand i Aagaard mellem Kolding og Vejle.
Schmidt kom til København under ungdomsoprøret. Her var han ølkusk for Tuborg om morgenen og gik til hånde på et koncertbureau senere på dagen. Et nu glemt dansk band ved navn Hair (link) hyrede ham i 1969 alene på hans energi til at skaffe sig kontrakter og kontakter. Da bandet gik i opløsning, stod der stadig en række koncerter i ordrebogen, som man var kontraktligt forpligtet til. For at få has på det, dannede Flemming Schmidt derpå sit eget bureau, DKB.
DKB etablerede sin startkapitel på shows med de dengang ret ukendte Supertramp. Siden udvidedes viften, og i ikke altid lige ædel kappestrid med ærkerivalen Arne Worsøe voksede DKB sig så strategisk lækre, at Schmidt og hans daværende partner, Steen Mariboe, efter årtusindskiftet opkøbtes af den globale underholdningsgigant, Live Nation. (Præcis som DKB, nu som DKB Motor, i sin tid havde opædt resterne af Gnags-koncernens management- og bookingfirma, Rock On.)
Flemming Schmidt blev dog siddende i stolen. Ingen kunne udfylde den som ham. Og i baglandet havde han erfarne folk som bl.a. den svenske musikmogul Thomas Johansson. Det var, som om Schmidt var iklædt en imaginær t-shirt med påskriften ’Man kan ikke være venner med alle’. Hans uleflende facon kunne forveksles med arrogance, men omvendt havde netop han en del at have selvbevidstheden i.
At der i hans købmandskab også lå et diskret, næsten genert ønske om at bidrage til (musik)historien, så man, da han i 1996 overtalte Dylan til at spille på Christiania. De nu legendariske koncerter i Den Grå Hal satte et noget mere blivende aftryk, end da Flemming Schmidt sidst i 60’erne deltog i danmarksmesterskaberne i pløjning – han havde egen øvemark i Ballerup! – men selv om traktoren siden blev skiftet ud med et mere passende køretøj forblev ærekærheden, retningssansen og jordforbindelsen den samme.
Han efterlader sig hustru og tre børn.
R.I.P. – rock in peace…
Foto: Live Nation
Dette er en længere udgave af den nekrolog, som i dag kan læses i printudgaven af Politiken.
Kedeligt at Schmidt er gået bort.
Schmidt lå altid i en kamp med
Vorsöerne-ligesom Schmidts forbillede
Knud Thorbjörnsen gjorde det-et virkeligt
hadefuldt forhold- Det tärer hårdt på
folk når man lever et liv i had.
Schmidt skulle have trukket sig tilbage
og levet af alle de millioner han har/havde på bankkontoen og taget sig af sin familie-i stedet for at rende rundt i det rotteräs han levede i………..
Konkurrencen i koncertbranchen er hård, men ikke hårdere end i så mange andre erhverv. Erhvervsdrivende i mange forskellige brancher kæmper for overlevelse, koncertbranchen er hverken mere hadefuld eller beskidt. Hvordan mon den lille købmand har det, når Netto etablerer sig i hans ’område’. Så er det en kamp om overlevelse. DKB kom i løbet af 70’er og 80’erne i superligaen og overhalede tidligt både Thorbjørnsen og Worsøe med flere længder. De gamle bureauer som før havde delt marked mellem sig, havde langt større grund til at hade ’opkomlingen’ end omvendt! Flemming Schmidt & Co.’s know-how med at arrangerer Stadion-koncerter gjorde dem til det førende bureau herhjemme, og derfor interessante at opkøbe for Live Nation-koncernen. At folk uden erhvervsarbejde med en tyk bankkonto skulle være mindre udsat for at blive ramt af uhelbredelig kræft er noget forbandet vrøvl. Flemming Schmidt R.I.P.