MIDT I EN BEATTID

Torben Bille spiller luftguitar på sindets gribebræt

Ruster Garfunkels guldrøst?

Simon & Garfunkel, parret, der unægtelig har haft deres ups and downs, men stadig spiller sammen med ujævne mellemrum, har netop aflyst deres amerikanske sommerturne. Det er i en eller anden forstand alderen, der trykker. I hvert fald på stemmebåndet, for den 68-årige Art Garfunkel har fået midlertidigt lægeforbud mod at synge, men at det ikke er ret længe siden, han kunne synge, kan man forvisse sig om på dette klip fra sidste år. Wow-effekten er udtalt.

Siden har han haft en lammelsestilstand på stemmebåndet. Og skal nu rekreere sig. Derfor aflysningen i, som det hedder, respekt for vores fans. Og kunne man tilføje: Musikken.

Art Garfunkel har også her i foråret aflyst solokoncerter, og da han og Paul Simon optrådte på jazzfestivalen i New Orleans beklagede Garfunkel, hvis hans stemme lød lidt ‘undvigende’.

Tagget med:

1 Comment

  1. Det håber vi sandelig ikke at den gør.