Så blev der lavere til loftet

I dagens udgave af Politiken mindes jeg sangeren og sangskriveren Kate McGarrigle:

Der findes sangstemmer, der trivialiserer selv de omhyggeligste tillægsord. Sådan en besad den fransk-canadiske sanger og sangskriver Kate McGarrigle. Nu er den forstummet, 63 år gammel, efter fire års kamp mod kræft.

Kate McGarrigles sang og sange var både uden for og af denne verden, præcis som en af hendes inspirationer, lyrikeren Emily Dickinson. Sammen med storesøsteren Anna McGarrigle efterlader hun et begrænset, men betydeligt bagkatalog af sange, som trak givende på deres opvækst i et canadisk miljø, hvor fællessang, chansons, tidløs folkemusik og Stephen Foster-klassikere mødte en ny tid, tilsat lidt bluegrass og blues.

McGarrigle-søstrene blev aldrig antropologiske. Det var de i al for levende kontakt med samtiden til, men de inspirerede ved deres evne til at komme ind med 4-toget uden at virke, som om de kom for sent. Deres ukrukkede oprindelighed betog rockmiljøet, da deres debutalbum udkom i 1975. Og bl.a. Emmylou Harris, Linda Ronstadt (”Heart like a wheel”) og Maria Muldaur – og herhjemme Anne-Grete (’Vintertur på Strøget’, en fordanskning af ’Complainte pour Ste-Catherine’) – nød godt af deres sange, som blev åndehuller for enhver radiovært; bare spørg Hans Otto Bisgaard, en af søstrenes frivillige ambassadører dengang. Eller Elvis Costello, som langt senere inviterede Kate til at synge i sit tv-show.

Det opfølgende album, ’Dancer with bruised knees’ havde i 1977 ikke helt samme virkning, men Kate McGarrigles bidrag bekræftede talentet. Skønt opvokset i et engelsk miljø i det franske hjerteland Quebec gled de fransksprogede viser ind i deres musik, organisk og opløftende. Og i 1980 udsendte de ’Entre Lajeunesse et la sagesse’. Eller ‘French Record’, som den blev forkortet. Den blev et overraskende hit, men da søstrene i 1983 udsendte ‘Love over and over’ med tydeligere rockaccent lignede det den gamle historie om originaliteten, der overgiver sig til mainstream.

Skeptikerne måtte tro om. Selv om parret endte med at udgive en halv snes albums, ville Kate & Anna McGarrigle ikke ofre deres integritet, og slet ikke som småbørnsforældre i starten turnere så meget som det kræves for at opretholde bestsellerstatus. De følgende år brugte Kate på at være mor for de børn, hun havde fået med kollegaen Loudon Wainwright III før skilsmissen i 1976. Rufus og Martha skulle siden vise sig at have fået en del talent med hjemmefra.

Sammen med søsteren, børnene og eks-manden grundlagde Kate McGarrigle i 90’erne en årlig tradition, The McGarrigle Hour, hvor musik, anekdoter og familiefølelse gik op i en højere, swingende enhed. En dagligstue med højt til loftet.

Kate McGarrigle døde, som hun levede, omgivet af sang, familie og nære venner.

Foto fra commons.wikimedia.org

CAPAC mindes hende også. Og i Daily Telegraph giver de pladerne et genhør.