Sofie Bonde fylder 40

Kommentarer slået fra

Sammenligningen med skønheden og udyret lå lige for, da multiinstrumentalisten Nils Torp og Sofie Bonde i 1994 søsatte Souvenirs. Han var småkendt fra tiden med Kliche. Hun var ukendt, og hendes skolepigesopran spillede op til blondine-looket, men så man nærmere efter, var den naive pop ret intellektuel. Mere eksotisk, men også mere troværdigt, blev det af, at parret boede – og bor – i hjertet af Himmerland. Ikke i selve Suldrup, men i udkanten…

Flertydigheden forhindrede ikke Souvenirs i at blive en landeplage sidst i 90’erne med ”Jeg troed’ du var hos Mikael’ – med et af Master Fatmans kramværdigt gyldne øjeblikke, og ‘Jeg hader Susanne’, der ramte en loyal, ironisk tone af den slags, man ikke kan koncipere sig til. Per Højholt a la dansktop. Ja, albumtitlen Villa Danmark fra 1998 er som taget ud af Henrik Dahls solidarisk twistede segmentanalyser af danskerne. Ikke så sært, at Bonde sang titelmelodien til en af de mest danske og mest hverdagsfantatiske film, Wikke-Rasmussens Hannibal og Jerry.

Pladerne er blevet ved at komme, ni til dato; ikke med de afgørende stilistiske udsving, men med stadig større afsmitning fra det samfund, de lever i.

Sofie Bonde synger lydsporet til et Danmark, der er tættere på, end de fleste af os tror. Deres dobbeltalbum, De bedste Souvenirs, er en lurmærket popsamling.

Tempoet er skruet ned nu – hvis det nogensinde har været skruet op. Nu er der børn, der skal passes, det stille liv, der skal leves, fjernsyn, der ikke skal ses, og mens man aldrig får Sofie Bonde at se i Vild med dans er hun faktisk vild med at danse. Det mærker landsbyens børn, når hun underviser i dans.

Ukrediteret pr-foto fra www.souvenirs.dk

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top