Solen ned for Bobby Hebb

1 Comment


Der findes sange, der bare blive ved at dukke op fra underbevidsthedens store harddisk. En af dem er ‘Sunny’, en elegant, tilbagelænet mid-tempo ballade, som blev et hit for Bobby Hebb i 1966. Den nåede aldrig førstepladsen i USA, men solgte over en million eksemplarer alene i hjemlandet og er siden tjekket permanent ind på Hotel Evergreen.

Faktisk var sangen så stor i 1966, at Hebb var med på Beatles-turneen i USA, den sidste for The Fab Four, men Hebb var ikke opvarmningsnavn. Faktisk stod han med lige så store typer som beatlerne på plakaterne, som også inkluderede navne som The Remains og The Ronettes.

Siden blev sangen indsunget af alt og alle fra Frank Sinatra til Boney M., men har kunnet holde til de fleste fortolkninger. Ingen af disse overgår dog originalen, som i virkeligheden er skrevet efter at Hebbs bror blev dræbt, Bobby Hebb fik aldrig igen et tilsvarende hit, men skrev sange, og fik dem afsat, frem til sin død 3. august i Nashville, 72 år gammel.

Må solen også skinne på ham, der hvor han er nu:

Sunny, yesterday my life was filled with rain.
Sunny, you smiled at me and really eased the pain.
The dark days are gone, and the bright days are here,
My Sunny one shines so sincere.
Sunny one so true, I love you.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

1 Comment

  1. comment-avatar
    CAPAC » Sunny5. august 2010 - 16:42

    [...] og sangskriveren Bobby Hebb er død, som Torben fortæller. Hebb var et one hit wonder. Han fik det ene, store, uforglemmelige hit med sangen [...]

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top