Soulsangeren gik countryvejen

Kommentarer slået fra

Dobie Gray er ikke blandt de soulsangere, man nævner, når kongerækken opregnes, men lad os nu, hvor han fylder 70, minde om en sanger, der med en egen romantisk råstyrke sang lige op med arvtagerne til Otis Reddings rige.

Hans opvækst i Texas er endnu et kapitel af den store bluesbog. Gray, som er født Leonard Victor Ainsworth (eller Laurence Darrow Brown, kilderne strides og kirkebøger ukendt på de kanter), voksede op i en familie af bomuldsplukkere og blev introduceret til gospelmusik af sin bedstefar, som var baptistpræst. I modsætning til sine jævnaldrende flyttede Gray ikke til Chicago, men Los Angeles for at gøre lykken.

Efter syv upåagtede singler lavede han i 1965 en vokalversion af Ramsey Lewis’ cool instrumentalhit ’The ’In’ Crowd’. Den endte på Top Tyve ligesom den mere flygtige ’See You At The Go-Go’. Samtidig gav han koncerter, der satte en ny standard for soul’et inderlighed. Gray forvaltede dog ikke sin karriere godt. Han udkom på selskaber, der gik konkurs, og i to år var han sikret fast arbejde i en opsætning af musicalen ’Hair’. Til gengæld var han sikret glemsel, da stykket blev taget af.

I 1972 gjorde han comeback. Sangen, ’Drift Away’, nåede Top 5, og er siden blevet lige så fortolket som efterfølgeren, ’Loving Arms’. Et par år senere tog han konsekvensen af sin kærlighed til country, og slog sig ned i Nashville. Gray havde svært ved at overbevise det hvide publikum om sin kærlighed til country, så det blev småt med hits. Til gengæld tjente han gode penge på fortsat at optræde samt skrive sange til Don Williams, Charley Pride og John Denver.

I 2003 genindsang rapperen Uncle Kracker med stor kommerciel succes ’Drift Away’, naturligvis med Dobie Gray som gæstesanger. Han blev dermed for en stund del af en ny tids ’in crowd.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top