Stadig på stikkerne
Kommentarer slået fraTrommeslageren Brian Bennett, som i dag fylder 70, er på alder med kollegaen Ringo Starr, men tilhører en anden kultur. Da han kom med i Cliff Richards backingband The Shadows i 1961, var Ringo dansemusiker med fuldskæg og endnu ikke med i The Beatles, som et par år senere gjorde Cliff-traditionen umoderne. Det lod hverken Cliff eller The Shadows sig dog mærke med. Rocken har altid haft plads til både traditionalister og oprørere.
Som mange i sin generation begyndte den London-fødte Brian Bennett som skiffle-musiker efter at have forladt skolen som 16-årig. Siden avancerede han til et job i Marty Wildes The Wild Cats. Wilde, far til Kim, var en overgang lige så populær som Cliff Richard, så The Shadows foretog et fjendtligt opkøb, da de hyrede Bennett som afløser for tidens mest trendy trommeslager Tony Meehan.
Siden har Bennett været driftsikkerheden selv i The Shadows. Før jul kunne man igen nyde hans letfodede musikalitet ved Cliff-koncerterne. Men allerede tidligt i karrieren trådte Bennett ud af skyggen som lydhør akkompagnatør.
Han var medkomponist af de sange, der definerede Cliff Richard. Bennetts signatur står bl.a. under ’Summer holiday’. Siden bredte arbejdet som komponist sig til film og tv. Og er i dag alt andet end en bibeskæftigelse. Mest påskønnet er lydsporene til tv-serien over Ruth Rendells bøger og senest BBC-serierne ’Murder in mind’ og ’Dirty Tricks’.
Det sidste har Brian Bennett aldrig benyttet sig af. Han er en af de sjældne hædersmænd i en branche, hvor platugler og opportunister ellers altid er på stikkerne.
Foto: Brian Bennett med The Shadows anno 2005 (Paul Hermans/Wikepedia Commons)
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]