MIDT I EN BEATTID

VARMEPLADE 16:

Var der noget, der ikke var særlig hipt i sommeren 1966, så var det Frank Sinatra, selve den tuxedoklædte legemliggørelse af det samfundssyn, rocken tog strøm på. Det eneste problem var bare, at manden sang så forførende godt, at jeg ikke var den eneste Sinatra-skabs-tilhænger i min omgangskreds. Og den sommer blev det lige pludselig legitimt at være det.

Årsagen hed »Strangers In The Night«, en skamløst romantisk kærlighedssang, iscenesat som selve grunden til at Gud har opfundet violinerne, og med Sinatra som sædvanlig helt oppe på toppen, styrende begivenhederne og følelserne.

Både singlen og det album, der bar sangens navn, blev storsælgere og skubbede Beatles og »Paperback Writer« ned fra førstepladsen på hitlisterne, men for de af os, der investerede 44 kr. og 50 øre i hele lp’en, var der flere oplevelser. Den største var en lille, hen- og medrivende sang ved navn »Summer Wind.«

Melodien var tysk, ligesom »Strangers In The Night«, men havde fået engelsk tekst af Johnny Mercer. Det er en sang om at få noget uventet forærende for så lige så uventet og uforklarligt at miste det igen. Forelskelsen kommer varm og bølgende som middelhavsvinden, siroccoen, og fader ud som de første efterårsstorme, og Frank synger som om han lige har prøvet det umulige – at fastholde en forelskelse, der er ovre. Det er ikke til at høre, at han samme sommer vil gifte sig med Mia Farrow.

Sinatra er ikke den eneste stjerne på denne indspilning. Den anden er arrangøren og orkesterlederen Nelson Riddle, som over to dage, den 11. og 16. maj, indspiller ni sange, der afrunder et mangeårigt samarbejde med Sinatra.

Duoen sætter ikke punktum ved at rekapitulere gamle prøvede partiturer. Næh, Riddle sætter subtil big band swing og Wivex-violiner op mod noget, der i dag lyder som et corny pornoorgel, men dengang var et nybrud i Sinatra-land – et småjazz’et el-orgel, der skiftes med strygerne til at udbygge ledemotivet. Orglet skulle senere samme år bane vej for soulsangeren Sinatra på sangen »That’s Life«.

»Summer Wind« er et beåndet musikalsk digt, som det modtagelige hjerte ikke kan undgå at lære udenad.  Og sangen kan sagtens høres som første skridt på vej mod Sinatras kunsterisk indbringende forbindelse med Antonio Carlos Jobim i februar 1967.

Frank Sinatra: Summer Wind. 1966. Tid: 2.50