Teddybjørnen er død
1 CommentDe kaldte ham Teddy Bear, og for mange kvinder var Teddy Pendergrass det ultimative krammedyr. Nu er soulsangeren død, 59 år gammel, af kræft. Siden 1982 havde han siddet lænket til en kørestol, men det hindrede ikke masser af kvinder i at miste jordforbindelsen, når hans mørke, sensuelle baryton lagde op til forførelse. Og vi andre kunne ikke undgå at blive påvirket. Han var mindre glat end Lionel Richie, mindre elegant end Marvin Gaye og ikke så spirituel som Al Green, men han videreførte stafetten fra Four Tops-giganten Levi Stubbs som en af de stemmer, der gav soul’en tiltrængt kant i de ellers så nougatbløde 70’erne.
Ligesom Gaye startede Pendergrass som trommeslager hjemme i Philadelphia, og hans band blev i 1969 akkompagnatører for de lokale Harold Melvin & The Blue Notes. Året efter avancerede Pendergrass til forsanger, og i samarbejde med producer-komponisterne Gamble & Huff scorede Pendergrass og Melvin en række hits i 70’erne. Ikke mindst signaturmelodien ’If you don’t know me by now’, kærlighedssangenes pendant til ’I shall be released’.
Gruppen blev dog for lille til dem begge, så i april 1976 blev Pendergrass solist. Med platinplader, og musik, som blev en inspiration for både Justin Timberlake og Thomas Helmig. Og så som sagt kvindetække, så Tom Jones reduceres til en træmand. Ja, faktisk arrangerede hans manager ’for women only’-koncerter. Nede i salen blev der dånet og hvinet, når tilskuerne da ikke suttede på en af de teddybear-formede slikpinde af hvid chokolade, som blev udleveret ved indgangen.
I 1982 kørte han i en eneulykke galt med sin Rolls Royce. Medpassager var en transseksuel natklub-entertainer. Det mindskede ikke rygterne om grunden til ulykken, som lammede Pendergrass fra hofterne og ned.
Han fortsatte karrieren uden at genvinde sit gamle momentum, men selv om Pendergrass profiterede af den amerikanske svaghed med at ikonisere enhver stjerne, der har haft modgang, behøvede man ikke at købe hans plader af medlidenhed. De talte for sig selv som traditionsbunden soul, der blev til her og nu. ’Satisfaction guaranteed’ som en af hans sange hedder.
About the author
1 Comment
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
RIP Teddy
http://www.youtube.com/watch?v=RvdOvUv0mYk